Abaca

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Abacca, abaka, banantrævler, manila, manilahamp, menadohamp, siamhamp

SPROG

BSHL skriver, at ”Abaca” er den filippinske betegnelse for bladfibre fra bananpalmen og Manila var oprindelig den vigtigste afskibningshavn for abaca, heraf navnet manilahamp eller blot manila. (BSHL, ”Abaca”)

DEFINITION

Plantefibre fra flere arter i bananslægten. Især fra Filippinerne. Anvendes til tekstiler og tovværk.

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807 og Salmonsen i 1924. (Juul 1807, ”Abacca”; Salmonsen, ”Manilla-Hamp”) Men abaca har formentlig lokalt været anvendt langt tilbage i forhistorisk tid.

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at ”abacca” er en slags ostindisk hamp. Fibrene udvindes af den trevlede bark fra pisang- eller banantræer (Pisang er indonesisk og betyder banan. Red.). Planten fældes før blomstringen, og barken skilles fra marven. Herefter behandles materialet omtrent, som man behandler hamp. Den yderste og groveste bark bruges til tovværk. Af fibrene fra den indre bark fremstilles et fint lærred, ”som når den hvideste og fineste Bark tages, ikke står i nogen Henseende tilbage for det fineste hollandske Lærred. Blandet med Silke eller Bomuld giver denne hamp de fine Cambayestøyer, som bruges til Dameklæder”. (Juul 1807, ”Abacca”)

Hos Rawert i 1831 ses en lignende forklaring. Han tilføjer, at alle tekstiler af abaca har den fejl, at de efterhånden bliver rødlige. (Rawert 1831, ”Abaca”)

ODS skriver som Juul og Rawert, at abaca er bastfibre fra barken på visse bananplanter. (ODS, ”Manilahamp”)

BSHL 1995, DSDE 1994 og Salmonsen 1924 skriver, at abaca er fibre fra bladskederne hos flere arter i bananslægten. (BSHL, ”Abaca”; DSDE, ”Manila; Salmonsen, ”Manilla-Hamp”)

Det er således uvist om fibrene udvindes fra træets bark, fra bladskederne eller fra begge.

Med hensyn til fibrenes karakter, oplyser DSDE, at de har omtrent samme egenskaber som hamp. (DSDE, ”manila”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S., 1995, [BSHL]. Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 - 2001, [DSDE]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1-2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831-34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. Udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udgave. Kbh.: H.Aschehoug & Co., 1924, [Meyer 1924]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. I – II. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].