Adrienne

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Adrienne, adriene, adrianne, adriane, andrienne, haderjeng

SPROG

ODS skriver: ”af fransk andrienne, opr. navn paa en negligé-dragt, som den franske skuespillerinde Mad. Dancourt bar 1703 som Andrienne i M. Barons bearbejdelse af Terents’ Andria”. (ODS, ”Adrienne”)

DEFINITION

Kvindedragt, oprindelig løsthængende hjemmedragt uden talje med læg fra nakken og ned over ryggen og foran fra skuldersømmene og ned. Som regel syet sammen fortil. Kunne også være åben, men blev så holdt sammen midt for af knapper eller sløjfer. Senere udviklede den sig til et mere elegant klædningsstykke med tætsluttende liv, med stivere og snører fortil. Denne form kaldtes også talje- eller snøreadrienne.

TID

Udtrykket opstår i 1703. Termen stammer fra en dragt båret ved det klassiske skuespil Andrias nyopførelse i 1703. I en af scenerne kom en skuespillerinde direkte fra barselsseng iført en løsthængende négligédragt, som derefter fik navnet adrienne.

FORKLARING

Andersen skriver i 1977, at adriennen er yngre end contouchen og elegantere i sin udformning. Adriennen var oprindelig løsthængende og uden talje. Den havde dobbelte eller tredobbelte læg på ryggen syet ned til taljen samt slag og opslag. Slaget er sandsynligvis det brede læg eller kantningen på adriennen foran. Opslagene sidder på ærmerne. Som regel var adriennen syet sammen fortil, så den måtte trækkes over hovedet. Men den kunne også være åben med knapper eller sløjfer. Åbningen fortil kunne udfyldes af en smæk eller af snørliv. Efterhånden begyndte man at sy dem med tætsluttende liv, der blev snøret foran og havde stivere i foret. Denne variation kaldtes talje- eller snøreadrienner. Dragten blev meget populær, omend den var forbeholdt de bedrestillede kredse. Omtales bl.a. i mange af Holbergs teaterstykker. Adriennen synes til en vis grad at have erstattet manteau. Kvinder fra de højeste samfundslag havde mange og kostbare adrienner, men ingen manteauer. I dronning Anna Sophies skifte (udfærdiget efter hendes død i 1743) nævnes f.eks. ingen manteauer, men hendes 25 adrienner var af fløjl og silke med besætninger af knipling eller guld og sølv. (Andersen 1977, s.194 f.)

Lorenzen skriver i 1975, at senere tider har kaldt læggene på ryggen watteaulæg eller watteaufolder, fordi den franske maler Watteau ofte malede sine personer set fra ryggen iført denne dragt. (Lorenzen 1975, s. 52)

CITAT

”Andrienne ”…snart kaldes jeg et Arienne og snart Hadrienne, ja, jeg er af en vis Frue, der i hendes Familie var den første, som bar et Bøyel-Skiørt og Contouche endnu til denne Time bleven kaldt Haderjing. - s. 4. Samtale imellem en Contouchen og én Andriennen, I, II - (oversat fra tysk) Flensborg 1730.”

(Andersen kartotek)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden i 1700-årene. Kbh.: Nationalmuseet, 1977, [Andersen 1977]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].