Alizari

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Alizari, alizori, azal, hazal, levantisk krap, lizari, tyrkisk krap

SPROG

BSHL skriver, at krap i Asien kaldtes ”lizari” eller ”alizari”. Navnet på det røde farvestof alizarin, er afledt af alizari. (BSHL, ”Alizarin”)

DEFINITION

Umalede rødder fra forskellige planter tilhørende slægten Rubia. Krap er den malede rod fra samme planter. Rødderne indeholder et rødt farvestof og var tidligere det vigtigste råstof til rødfarvning af tekstiler. Krapplanter til farvning blev dyrket både i Asien og Europa.

TID

DSDE skriver i 1998, at disse planter op til 1800tallet var Europas vigtigste farveplante til rødfarvning. I 1800tallet begynder man at fremstille røde farvestoffer syntetisk, alizarin. (DSDE, ”Krap”)

FORKLARING

Salmonsen skriver i 1915, at lizari eller alizari er den umalede rod af forskellige planter tilhørende slægten Rubia af Rubiaceernes familie, især Rubia tinctorum L., Rubia peregrina og Rubia munjista. Krap er den malede rod af de samme planter. (Salmonsen, ”Alizarin”)

Rawert skriver i 1831: ”Levantisk krap, eller Lizari, Alizori, Roden af Rubia peregrina, der bringes heel i Handelen. Den er rigere paa Farve end den Europæiske, hvortil den Omstændighed bidrager, at den først efter 5 – 6 Aars Forløb optages af Jorden”. (Rawert 1831, ”Krap”)

CITAT

”Alizari, eller Lizari, i Smyrna (nu Izmir, Tyrkiet. Red.), Syrien og paa flere Steder Azal, eller Hazal kaldet, et slags levantiske Kraprødder, som bruges til Skarlagenfarve og til at farve ægte tyrkisk Rødt paa Bomuld (Levanten: ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred, især Syrien og Libanon. Red.). Overhovedet ansees disse levantiske Kraprødder for de bedste. Man har tre Sorter deraf, den cypriske, den franske fra Avignon og den syriske fra Tripolis og Smyrna. Den første er den bedste, den sidste den sletteste. Den stærkeste Handel med dette Farvemiddel drives over Marseille, Avignon og Venedig. Det forsendes i Baller eller Sække og sælges Centnerviis”. (Juul 1807, ”Alizari”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995. [BSHL] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12. [Juul 1807] Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924. [Meyer 1924] Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 - 34. [Rawert 1831] Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930. [Salmonsen]

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960. [Andersen 1960] Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44. [BHB] Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013). [OTDS] Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975. [Lorenzen 1975] Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By. [Lorenzen kartotek] Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013) [ODS] Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946. [Textilbogen 1946]