Allunskind

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Allunskind, allunlæder, alunskind, alunlæder, hvidgarvet læder

SPROG

-

DEFINITION

Huder garvet (garvning) med allun (et dobbeltsalt af aluminiumsulfat og kaliumsulfat) og salt eller svovlsur lerjord og salt, dvs. uden brug af garvestofholdige garvemidler.

TID

BSHL skriver, at teknikken er kendt tilbage i forhistorisk tid. (BSHL, ”Læder”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at allunskind og allunlæder er huder, som er garvet med salt og alun. Som oftest er der tale om bede-, kalve- og råskind. Til allunlæderet, som forarbejdes en smule anderledes end allunskindet, bruges oksehuder. Denne type læder kaldes også ”det ungarske læder” (se >ungarisk læder). Garveprocesserne er beskrevet i vedhæftede citat. (Juul 1807, ”Allunskind, Allunlæder”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Alunskind, Alunlæder”)

Meyer skriver i 1924, at ”Hvidgarvet Læder garves med Alun og Salt, og for saa vidt det er Glacéskind (handskeskind), der skal fremstilles, anvendes tillige Mel og Æggeblomme, som blandes med Salt- og Alunopløsning til en tynd Dej, Føden (….) efter disse Metoder garves i Reglen kun Faare- og Gedeskind”. (Meyer 1924, ”Læder”)

CITAT

”Allunskindet faaes i almindelighed kun af Bede-, Kalve-, og Raaskind. Disse lægges først i Kalkgruben eller gnides med Kalk og Aske for at faae Haarene af; derpaa udblødes og valkes de med en Trækølle. Naar Skindene paa denne måde ere fuldkommen rensede, lægges de i Klidbeitsen (en blanding af Hvedeklid, Vand og noget Salt) for at giøre dem desto mere skikkede til at modtage Allunen. Nu lægges de i en Lud af Allun og Kjøkkensalt og valkes, skrabes og stryges flittig, for at blive fuldkommen bløde og smidige. Til Allunlæderet eller som det ogsaa kaldes, det ungarske Læder, tages Oxehuder, der aldeles ikke komme i Kalk, men bearbeides saalænge med Allunvand og Talg, til det er fuldkommen blødt. Formedelst dets styrke og smidighed bruges det meget af Sadelmagere og Remmesnidere.”

(Juul 1807, ”Allunskind, Allunlæder”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995. [BSHL] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12. [Juul 1807] Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By. [Lorenzen kartotek] Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924. [Meyer 1924] Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013) [ODS] Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 - 34. [Rawert 1831] Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930. [Salmonsen]

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960. [Andersen 1960] Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44. [BHB] Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013). [OTDS] Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975. [Lorenzen 1975] Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946. [Textilbogen 1946]