Alpaka

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1, 2 og 3)


Betydning 1

Variationer

Alpaca, alpagne, alpaka, alpakka, pako

SPROG

-

DEFINITION

Et sydamerikansk hovdyr, som tilhører familien Camelidae og ulden fra dette dyr.

TID

DSDE skriver, at man ikke ved med sikkerhed, hvornår domesticeringen af alpakaen er foregået, men det er formentlig sket for mellem 4500 – 6000 år siden. (DSDE, ”kameler”)

FORKLARING

DSDE skriver, at alpakaen ligesom lamaen er et tamdyr, som menes at stamme fra vildtlevende guanacoer. Den findes fortrinsvis i Andesbjergene fra det sydlige Peru til det nordvestlige Argentina, hvor den holdes som husdyr på grund af sin uld. (DSDE, ”kameler”)

BSHL skriver, at” ulden er meget fin og blød, 10 – 20 cm lang med silkeagtig glans. Farven er for det meste rødbrun eller sort, sjældnere hvid eller grå. Alpaka blandes næsten altid med fin lammeuld og forarbejdes til strikkegarner, strikvarer og fine kamgarnsstoffer”. (BSHL, ”Alpaka”)

Salmonsen skriver i 1915, at et dyr giver 3 – 8 kg uld, ulden farves næsten aldrig og spindes som regel sammen med andre materialer. Den giver et fortrinligt kamgarn og alpakagarn benyttes sammen med andre garner til mange slags tekstiler f.eks. alpakamikstur, twisted alpaka, alpaka lavella og alpaka lucilla. (Salmonsen, ”Alpakauld”)

Hos Juul i 1807 omtales alpakaen som en alpagnaged, se citat. (Juul 1807, ”Alpagne”).

CITAT

”Alpagne, eller Alpagner Uld, Ulden af et Huusdyr i Peru, som har megen liighed med Kameelgeeden (camelus lacma), og som uden Tvivl er en Afart af denne. Man kalder den Alpagnageden, dens Haar ere meget fiine og tiene deels til at forfalske den ægte Vigogneruld, deels ogsaa til adskillige fiine Tøyers Fabrikation.”

(Juul 1807, ”Alpagne”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i bet. 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44. [BHB] Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995. [BSHL] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12. [Juul 1807] Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013). [OTDS] Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By. [Lorenzen kartotek] Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924. [Meyer 1924] Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013) [ODS] Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 - 34. [Rawert 1831] Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930. [Salmonsen] Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946. [Textilbogen 1946]

Termen (i bet. 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960. [Andersen 1960] Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013). [OTDS] Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975. [Lorenzen 1975]


Betydning 2

Variationer

Alpaca, alpagne, alpaka, alpakka, pako

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil vævet i lærredsbinding af bomuld og alpaka, mohair eller lustreuld. Anvendt til for, kontorjakker, serveringskjoler og stuepigekjoler.

TID

Omtales af Salmonsen i 1915, Sterm i 1937 og Textilbogen i 1946 (Salmonsen, ”Alpaka-uld”; Sterm 1937. S. 171; Textilbogen 1946, bd. 1, s. 191)

FORKLARING

Textilbogen skriver i 1946, at ordet ”alpaca” betegner et lærredsvævet tekstil med kæde af bomuld og skud af alpaca, mohair eller lustreuld. ”I efterbehandlingen strammes Bomuldskæden, saa Skuddet kommer til at bøje sig og danne mange smaa Brudflader, der giver Varen dens glitrende Glans. Den fintraadede Vare betegnes Brilliantine, den grovtraadede Sicilian. Foruden til Foer og Kontorjakker bruges Varen til Serveringskjoler”. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 191 og s. 219)

Salmonsen skriver i 1915, at alpakagarn benyttes sammen med andre garner til mange slags tekstiler f.eks. alpakamikstur, twisted alpaka, alpaka lavella og alpaka lucilla. (Salmonsen, ”Alpakauld”)

Arbejdsnote: Vedr. Toves kommentar (”Ændrer termen ikke betydning i slutningen af 1800-tallet, så den henviser til en bestemt kvalitet af vævet stof af uld?”), så står der følgende i Lorenzens seddelkartotek: ”Alpaca, opfundet 1838, kommer i handlen 1841, laves af getuld og silke. Svensk ”Textil” II s. 411”.

Mon Getuld = mohair / angoriske gedehår ?

Iflg. Else Østergård er Svensk Textil = Hantverkets Bok Textil I og II, Lindfors Bokförlag AB, Stockholm 1939 / 1940.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i bet. 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By. [Lorenzen kartotek] Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930. [Salmonsen] Sterm, Poul: Textil, praktisk varekundskab: metervarer. Jul. Gjellerups Forlag, København 1937. [Sterm 1937] Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946. [Textilbogen 1946]

Termen (i bet. 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960. [Andersen 1960] Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44. [BHB] Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995. [BSHL] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12. [Juul 1807] Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013). [OTDS] Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975. [Lorenzen 1975] Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924. [Meyer 1924] Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013) [ODS] Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 - 34. [Rawert 1831]


Betydning 3

Variationer

Alpaka, alpakka

SPROG

-

DEFINITION

Genbrugsuld, som udvindes af tekstilrester eller brugte tekstiler ved en kemisk proces.

TID

-

FORKLARING

Må ikke forveksles med ulden fra den sydamerikanske alpaka (bet. 1) Salmonsen skriver i 1915, at alpaka også benyttes, som betegnelse for en slags ”kunstuld”, shoddy, som fremstilles af klude, der både indeholder uld og vegetabilske fibre. Ved en karboniseringsproces bortskaffes de vegetabilske fibre, idet man behandler kludene med svag svovlsyre, tørrer dem ved 60 – 80 grader og derpå fjerner de forkullede cellulosedele. (Salmonsen, ”Alpakauld”)

Textilbogen skriver i 1946, at alpakka er det samme som ekstraktuld, en genbrugsuld der udskilles ved kemisk behandling (se kradsuld).

BSHL skriver i 1995, at alpakka” er fremstillet af blandingsstoffer af forskellig art, hvis cellulosedele er fjernet med syre. Fiberlængden er minimum 2 cm”. (BSHL, ”Alpakka”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i bet. 3) optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995. [BSHL] Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924. [Meyer 1924] Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930. [Salmonsen] Sterm, Poul: Textil, praktisk varekundskab: metervarer. Jul. Gjellerups Forlag, København 1937. [Sterm 1937] Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946. [Textilbogen 1946]

Termen (i bet. 3) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960. [Andersen 1960] Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44. [BHB] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12. [Juul 1807] Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013). [OTDS] Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975. [Lorenzen 1975] Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By. [Lorenzen kartotek] Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013) [ODS] Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 - 34. [Rawert 1831]