Angora

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Angora, angoriske kaninhår, silkeharehår

SPROG

Eng.: Angora rabbit’s hair (Rawert 1831, ”Angoriske Kaninhaar”).

Ty.: Angorisches Seidenhasenhaar (Rawert 1831, ”Angoriske Kaninhaar” ).

Fr.: Poil de lapin d’angora (Rawert 1831, ”Angoriske Kaninhaar”).

DEFINITION

Uld fra angorakaninen. Anvendes nu især til forskellige stikkede varer, bl.a. undertøj.

TID

-

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at angorakaninens uld hovedsagelig består af en meget fin og blød underuld og kun få dækhår. Hårstråene indeholder 1 – 3 luftfyldte marvkanaler, som gør dem særlig varmeisolerende og samtidig meget lette. Angora kan håndspindes ublandet. Ved maskinspinding blandes den normalt med uld, silke eller syntetiske fibre. Bruges bla. til undertøj, modevarer og håndstrikkegarner. Betegnelsen angora anvendes undertiden fejlagtigt om mohair, som er hår fra angorageden. (BSHL, ”Angora”)

Meyer skriver i 1924, at angorakaninen har lange, hvide silkebløde hår, opstående øre, røde øjne og en vægt på op til fire kilo. Kaninerne kæmmes om sommeren hver 14. dag og om vinteren blot en gang. Hvert dyr giver op til 250 g årligt. Ulden spindes især sammen med uld eller bomuld. (Meyer 1924, ”Kaniner”)

Oplysningerne om angorakaninens oprindelse er divergerende. Nogle hævder, at den ligesom angorageden stammer fra Angora (Ankara, Tyrkiet). Andre, at angorageden var årsag til, at flere dyr med en lignende pels fik vedhæftet betegnelsen angora.

CITAT

”Angoriske Kaninhaar, ogsaa Silkeharehaar kaldet, er ulden af den Angoriske Kanin (lepus cuniculus angorensis). Dyret er større end de sædvanlige Kaniner og har et meget blødt, fiint og langt kruset Haar, der for det meeste er hvidt, men hvoraf der dog ogsaa gives graae, sorte og rødagtige Farver. Man klipper ikke disse Kaniner, men rusker Haarene ud, naar de ere fuldt udvoxede, hvilket man uden Smerte og Skade for Dyret kan giøre, da det ellers selv giør det. Denne ruskning kan foretages otte til ni Gange om Aaret, og hver Gang faaer man omtrent 1½ lod Uld af hver Kanin. Man bruger disse Haar til Hatte, Handsker, Strømper og fiine lette uldne Tøyer. Pundet af Haarene koster gemeenlig mellem 5 og 8 Rigsdaler”.

(Juul 1807, ”Angoriske Kaninhaar”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i bet. 1) optræder i følgende kilder: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i bet. 1) optræder ikke i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Angora

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil af angora og merino. Som regel vævet i lærredsbinding eller kipperbinding. Anvendes til kjoler.

TID

Omtales i Textilbogen 1946 og i Textilbogen 1961. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 187 og s. 349; Textilbogen 1961, bd. 1, s. 252 – 253 og s. 369)

FORKLARING

Textilbogen skriver i 1946, at angora er et blødt og let tekstil fremstillet af merinould iblandet uld fra angorakaninen. Som oftest vævet i lærredsbinding eller kipperbinding. Efterbehandles, så de får et let, løst luvlag. ”Varen virker elegant, er lun, blød, men ikke stærk. De løse Angorahaar er tilbøjelige til at glide ud i Brugen”. Anvendes til kjoler. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 187 og s. 349)

CITAT

”Angora er et moderne, løstvævet Stof, der egner sig til Hverdags- og sportskjoler, men er langt mindre slidstærkt (end de fastvævede uldstoffer. Red.). Det holder ikke Facon og Presning som de fastvævede Stoffer og kan være tilbøjeligt til at skride i Sømmene, hvorfor der maa regnes rigeligt Sømrum. Det er let at forarbejde. Det maa dog nævnes, at nogle Mennesker ikke taaler Berøring af de fine korte Effekthaar, Angorahaarene, mod Huden. Disse Effekthaar er det i øvrigt, der giver Stoffet dets særlige Udseende – specielt i lyse Farver kommer Virkningen godt frem. Effekthaarene slides dog i Brugen af paa udsatte Steder, Ærmer etc. Paa Grund af den porøse Vævning er stoffet køligt om sommeren og lunt om Vinteren”.

(Textilbogen 1946, bd. 1, s. 349)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i bet. 2) optræder i følgende kilder: Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2. Kbh.: Martins Forlag, 1961. [Textilbogen 1961]

Termen (i bet. 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].