Annaberg-kniplinger

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Annaberg-kniplinger, annaberger-kniplinger

SPROG

Navngivet efter produktionsstedet.

DEFINITION

Kniplede kniplinger fremstillet i og omkring byen Annaberg, Tyskland.

TID

BSHL skriver, at produktionen af Annaberg-kniplinger blev påbegyndt omkring 1550. (BSHL, ”Annaberg-kniplinger”)

FORKLARING

BSHL skriver, at produktionen af annaberg-kniplinger blev påbegyndt omkring 1550 i byen Annaberg, i det tyske bjergområde Erzgebirge. Det var en velhavende enke ved navn Barbara Uttmann, der tog initiativet. Sølvminerne, der udgjorde områdets hovedindtægtskilde, gik dårligt, og der skulle findes en anden indtægtskilde. Annaberg-kniplinger fik hurtigt et godt ry over hele Europa og i løbet af kort tid havde Barbara Uttmann omkring 900 kniplersker beskæftiget. Senere blev Annaberg-kniplinger en fællesbetegnelse for kniplinger fremstillet i alle byerne i Erzgebirge. (BSHL, ”Annaberg-kniplinger”)

Salomonsen skriver i 1915: ”Annaberg og det nærliggende Buchholz har den betydeligste Fabrikation af Possementvarer (se possement. Red.) og Kniplinger i det tyske Rige; kniplingsindustrien indførtes af Barbara Uttmann (d. 1575), og Possementindustrien grundlagdes 1590 af fordrevne belgiske Arbejdere”. (Salmonsen, ”Annaberg”)

Rawert omtaler i 1831 kort, at Barbara Uttmann i St. Annaberg opfandt knipleskrinet i 1561 (knipleskrin: en slags skråpult hvorpå kniplearbejdet hviler, kniplersken sidder normalt med det på skødet). Det betød, at fremstillingen gik hurtigere, og at kniplingerne dermed blev billigere. (Rawert 1831, ”Kniplinger”)

Juul skriver i 1807, at Annaberg-kniplinger er kniplinger, som fremstilles i den erzgeburgiske Kreds i Chursachsen, især i og omkring byen Annaberg. (Juul 1807, ”Annaberger-Kniplinger”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 - 3, 1807-12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1-2. Kbh. 1831-34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Udg. Chr. Blangstrup (red.). Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh. 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Bd. 1 – 3. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Kbh. 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh. 1881-1907, [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Universitetsforlaget i Aarhus, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udgave. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Bd. I – II. Poul Sterm (red.). Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].