Armoisin

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Armoisin, armosin, arains, armesiden, armesin, allmeesi

SPROG

Fr.: Armoisin (Lorenzen 1975, s. 14; OTDS, ”Armesin”)

DEFINITION

Tekstil vævet af silke, en slags taft. Stribet, ternet eller med andre mønstre. Flere kvaliteter, men beskrives overordnet som tyndt og let. Oprindelig produceret i Italien, senere også i Frankrig, Tyskland m. fl. Desuden importeret fra Ostindien (ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien). Anvendt til bl.a. for, tæpper og forhæng.

TID

Ordet bruges iflg. Lorenzen og OTDS i 1600tallet. (Lorenzen 1975, s. 14; OTDS, “Armesin”) Iflg. Juul og Rawert anvendes det stadig i 1800tallet. (Juul 1807, ”Armoisin”; Rawert 1831, "Armoisin", "Silketøi, Armosin" og i tillægget "Silketøi, Armoisin")

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at armoisin er en tynd og let taft, som først blev fabrikeret i Italien, men senere også i Frankrig. Der findes både stribede, ternede og på andre måder mønstrede armoisiner. Stoffet fremstilles i varierende tykkelser, det tyndeste benævnes halve armosiner, herefter følger dobbelte og tredobbelte armosiner. Det første bruges mest til for, og de to sidste bruges mest til tæpper og omhæng. Rusland, Tyrkiet og Ungarn er de største importører af armoisin. Hollænderne importerer armoisin fra Ostindien, det forhandles under navnene damaras, flammet, arauns og ruddret og stribet. (Juul 1807, ”Armoisin”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. Han tilføjer, at man i Elberfeldt, Tyskland er begyndt at efterligne de kinesiske armoisiner. Disse tekstiler kaldes bast. (Rawert 1831, "Armoisin", "Silketøi, Armosin" og i tillægget "Silketøi, Armoisin")

Christensen skriver i 1940, at armoisin er en” Florentiner-Taft” (taft fra Firenze), som på fransk kaldes armoisin. Armesiden er en fordanskning af armoisin. (Christensen 1940, bd. 1, s. 248)

Lorenzen skriver i 1975: ”Sandsynligvis er allmeesi en fordanskning af det franske armoisin, som i Danmark også kaldtes armesiden; det skal have været en toskaftet (se væveteknik), taftagtig silke”. (Lorenzen 1975, s. 14)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Christensen, Sigrid Flamand: Kongedragterne fra 17. Og 18. Århundrede. Bd. 1 – 2. København 1940, [Christensen 1940]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].