Asbest

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIANTER

Amiant, asbest, bierghør, bjerghør, jordhør, steenhør, stenhør, stentræ, salamanderuld

SPROG

Salmonsen skriver i 1915, at ordet asbest kommer af det græske ord for uslukkelig, fordi asbest skønt det ligner plantetrævler ikke kan brændes op. (Salmonsen, ”Asbest”)

DEFINITION

Forskellige mineralske fibre, som findes i mange bjergarter. Er ikke brændbare og anvendes derfor bl.a. til tekstiler, der skal beskytte mod ild og varme.

TID

DSDE skriver, at i antikken blev asbest bl.a. brugt til servietter, som kunne renses ved at blive kastet på ilden. Men anvendelsen af asbest tog for alvor fart mod slutningen af 1800tallet. (DSDE, ”asbest”)

FORKLARING

DSDE oplyser, at asbestfibre består af mineralerne serpentin og amfibol i varierende forhold. Fibrene er tynde og fleksible, har stor trækstyrke, er ikke brændbare og smelter først ved 1150 – 1550 gr. C. Asbest er blevet anvendt til en række forskellige ting gennem tiden. Fibrene kan bl.a. spindes til garn og forarbejdes til tekstiler, der kan beskytte mod ild og varme, tekstiler eller pap af asbest bruges også til elektrisk isolering, ligesom fibrene kan anvendes til eternit (asbestcement), hvoraf der fremstilles rør og tagplader. Asbestfibre kan imidlertid være farlige at indånde, og i Danmark blev anvendelsen af asbest derfor forbudt i 1980, dog med visse undtagelser. (DSDE, ”asbest)

CITAT

”Asbest, Amiant, Steenhør, Bjerghør, en til Talk-Slægten hørende, grønlighvid, bøielig, blød Steen, som lader sig adskille i ligeløbende Trevler, og er uforbrændelig. Formedelst denne sidste Egenskab have Asiaterne og Romerne deraf forfærdiget uforbrændeligt Lærred, hvori de Fornemmes Legemer indvikledes, naar man efter forbrændingen vilde have Asken ublandet. Som en Sjeldenhed tilvirkes endnu paa Pyrenæerne, i Italien og i Rusland alle Slags Tøier deraf, som stedse renses ved Udbrænding. Ogsaa til Papir er Asbest anvendt, men mindre hensigtsmæsigen, da Pennen let sløves derpaa. Nu forekommer Asbest hyppigen i Bøhmen og Ungarn. Den anvendes ogsaa i Medicinen. – Asbesten forekommer skjønnest i Bjergene ved Tarent, i Savojen og paa Corsika, i Bøhmen, Siberien, Piemont, Tyrol, Salzburg og Spanien”.

(Rawert 1831, ”Asbest”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Den Store Danske Encyklopædi. Danmarks Nationalleksikon A/S 1994. [DSDE] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].