Atlas

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Atlas, atlask, satin

SPROG

Fr.: satin. (Rawert 1831, ”Silketøi, Atlas”)

DEFINITION

En fællesbetegnelse for tekstiler med blank retside, vævet i satinbinding, både med og uden indvævede mønstre, oprindelig fremstillet af ren silke, senere også i kvaliteter iblandet bomuld, hør, uld eller kunststoffer. Kan også være fremstillet af ren bomuld, ren uld eller udelukkende af kunststoffer. Anvendes til mange ting heriblandt selskabskjoler og for. Produceret både i Europa og Asien.

TID

Lorenzen skriver, at ordet optræder i skriftlige kilder i 1600tallet. (Lorenzen 1975, s. 14)

Det anvendes stadig. (Retskrivningsordbogen 2008, ”Atlask”)

FORKLARING

Textilbogen 1946: ”Atlas er Fællesnavn for alle satinvævede (se satinbinding) Silkestoffer og er en af de klassiske Kvaliteter, oprindelig lavet i svære, rene Natursilkekvaliteter og anvendt lige fra store Selskabskjoler til Foer i Frakker”. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 177)

Lorenzen skriver, at der i kilder helt tilbage i 1600tallet skelnes imellem ægte og uægte atlas. Den ægte atlas var af ren silke og havde franske navne som f.eks. crepe-satin. Den uægte atlas blev vævet af bomuld og silke. (Lorenzen 1975, s. 14)

Salmonsen skriver i 1915: ”Det smukkeste glatte Silke-Atlas kom tidligere fra Italien, men fremstilles nu i lige saa gode Kvaliteter i Frankrig, England og Tyskland”. (Salmonsen, ”Atlas”)

CITAT

”(...) Man har dobbelt, halvdobbelt og enkelt Atlas, eftersom Rendingstraadene (se kæde) tages dobbelte eller enkelte. Man har videre appreteert og ikke appreteert (se appretering), glat, stribet, tærnet, blommet Atlas. Det blommede er enten eensfarvet, eller man anbringer fleerfarvede Blomster efter Naturen ved Broscheren (se brochering). Det skiønneste glatte og simple Atlas forfærdiges i Italien, især i Turin, Florenz, Venedig, Genua og Lucca, hvoraf der aarlig forsendes en Mængde til Tyrkiet og Levanten (Ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred, især Syrien og Libanon. Red.). Blandt alle de italienske Atlasser, er ingen skiønnere end de florentinske, og ingen har fiinere og mere levende Farver. Ved de lettere Sorter er Farven ikke altid ægte, men dette gielder ikke om de dobbelte, hvor den ægte Farve tilkiendegives ved en giennem listen (se ægkant) løbende Guldtraad. I Breden holder det italienske Atlas ¾ til 15/16 Alen. Det forsendes i Kister, der indeholde et ubestemt Antal Stykker. De franske Atlasser deles i uni, glatte, rayé, stribede, a cadrile, tærnede, a fleurs, blommede, broché, brocherte og chine, flammede. De skiønneste og rigeste Atlasser komme fra Manufakturerne i Lyon og Tours. De franske Atlasser ere for det meste 5/8, ¾, undertiden ogsaa 10/8 Alen brede. De engelske Sil-kemanufakturer levere nu ogsaa meget gode Atlasser, men de falde svære og ere dyre. I Tydskland gives, især i Wien, Langensalza og Elberfeld gode Atlasmanufakturer. De ostindiske (Ostindien: ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd og SØ-Asien. Red.) og chinesiske Atlasser ere de sletteste, men de have noget særegent i Vævningen, og kunne vaskes uden at tabe Glandsen. Saavel det hollandske, som det danske asiatiske Compagnie bringe glatte, bendelstribede, mønstrede og med Guld og Sølv indvirkede Atlasser fra Ostindien og China. Det tyrkiske Atlas er et paa Atlasmaneer vævet Tøy, hvori Grunden er af Bomuld og Striberne af Silke. Det udføres især til Rusland, i Stykker paa 22 til 24 Alen. De franske, engelske, tydske og hollandske Manufakturer levere desuden mangehånde andre Tøyer af Halvsilke, Uld eller Bomuld, der ere vævede paa Atlasmaskineer”.

(Juul 1807, ”Atlas”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog. Ikke udgivet, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Sidste (inkomplette) redaktion påbegyndt i 1708, [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Retskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn. 3. udg. Kbh.: Alinea – Aschehoug Dansk Forlag A/S, 2001, [Retskrivningsordbogen 2001]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].