Bånd

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bånd, baand

SPROG

Eng.: the riban. (Juul 1807, “Baand”)

ty.: Band. (Juul 1807, “Baand”)

Fr.: ruban. (Juul 1807, “Baand”)

DEFINITION

Smalle, lange tekstilstykker, som bruges til pynt og / eller til at binde med. De kan være fremstillet af mange forskellige materialer og i mange forskellige teknikker. Betegnelsen blev tidligere også brugt om snor, reb og lænker.

TID

-

FORKLARING

BSHL skriver at bånd er lange smalle tøjstykker, som til alle tider har været brugt på tekstiler af enhver art i boligen og på klædedragten. De har opfyldt både nyttige og dekorative formål og kan være fremstillet af mange forskellige materialer, f.eks. læder, bast, uld, bomuld, hør, silke og metal. Fremstillingsteknikkerne er mangeartede, de kan f.eks. være knyttede, flettede, strikkede, hæklede, kniplede, syede og vævede. (BSHL, ”Bånd”)

CITAT

”Baand (T. band, Fr. ruban, E. the riban), et fladt, smalt, vævet tøy, som ved dets smalhed og egentlige bestemmelse til at binde med adskiller sig fra andre vævede tøyer, og som ved dets fladhed skiller sig fra snorer, lidser (se lidse) og øvrige binde-matterialier. De væves paa egne væverstole, der enten ere enkelte, hvor en arbeyder kun væver et stykke om gangen, eller sammensatte, da de kaldes baandmøller, møllestole, paa hvilke der efter baandenes brede kan væves 10, 20, 30 til 40 stykker af forskiællig brede paa en gang. Fordum vare possementmagerne (se possement. Red.) de eneste, som fabrikerede baand og tildeels fabrikeres de endnu af disse; men for det meeste virkes de dog nu paa egne fabrikker, som alt ere temmelig almindelig udbredte. De materialier, hvoraf baand virkes, ere hør- og bomuldsgarn, silke-, kamel- (se kamelgarn. Red.) og uldgarn, eller af blandinger af disse. Efter disse materialier kunne baand inddeles i silkebaand, linnede baand (hørbånd. Red.), uldne baand og blandede baand. Silkebaand ere igien to slags, enten glatte eller mønstrede. De glatte, lærredsagtige silkebaand ere enten taftesbaand (se taft. Red.), eller gros de Tours baand (se grosdetour. Red.), der ligne tøyet af dette navn og som ogsaa kaldes franskbaand, eller moorbaand, vatrede silkebaand (se vatring og mor. Red.), der væves som lærred, men vatres siden ved presning, eller atlasbaand (se >atlas. Red.), der ere glindsen-de og kiprede (se >kipperbinding. Red.), og kunne være enten ensfarvede eller stribede, tærnede eller deslige. De mønstrede silkebaand væves med blomster eller andre figurer ligesom de brocherte silketøyer (se brochering. Red.). Desuden levere baandfabrikkerne ogsaa ordensbaand, grosgrains, passefins, fløyelsbaand m. m. De fabrikstæder, der levere de fleeste og bedste silkebaand ere : i Frankrig: Paris, Lyon, St. Etienne og Chaumont; i England: London, Coventry, Congleton og Leaf; i Tydskland: Annaberg, Berlin, Cøln am Rhein, Crefeld, Elberfeld, Freyberg, Iserlon, Mühlheim, Wien (Østrig. Red.), Leipzig m.fl. ; i Holland: Haarlem og i Italien: Bologna. Af uldne baand gives ligeledes adskillige, der ikke alene i breden, men ogsaa i farve og vævning ere forskellige. Saaledes har man glatte, kiprede, takkede, fleerfarvede, støvlebaand, stroppebaand, pidskebaand m.m. Af linnede baand gives ogsaa glatte og kiprede. Meget smalle lærredsbaand kaldes bendler. De hollandske ansees for de bedste. Af de blandede baand har man saadanne, hvor rendingen (se kæde. Red.) er hørgarn og isletten (se skud. Red.) er uld, eller hvor rendingen er bomuld og isletten silke. Linnede baand sælges i flade bundter, men de øvrige for det meeste i ruller af en bestemt længde, hvis brede betegnes ved det paa rullen anbragte nummer”.

(Juul 1807, ”Baand”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].