Bæverhår

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bæverhår, bæverhaar, kastorhår, kastorhaar, castorhår, castorhaar

SPROG

Eng.: Beaver wool ell. Beavers hair. (Rawert 1831, “Bæverhaar”)

Ty.: Bieberhaare. (Rawert 1831, “Bæverhaar”)

Fr.: Poil de Castor. (Rawert 1831, “Bæverhaar”)

DEFINITION

Hår fra bæveren, anvendt i filt, som oftest blandet op med f.eks. harehår, kaninhår og / eller fåreuld. Især brugt til filtede hatte, men også til filtede strømper og vanter. Desuden anvendt i vævede tekstiler (se kastor). Hovedparten af bæverskindene blev i 1800tallet importeret fra Nordamerika og Rusland. se bæverskind.

TID

Moth omtaler i perioden ca. 1686 – 1719 hatte fremstillet af bæverhår. (Moth, ”Kastôr”)

Mosbjerg skriver, at høje cylinderformede herrehatte kom på mode i Frankrig omkring 1797 (se høj hat). I begyndelsen filtede man underlaget til disse hatte på traditionel vis, men efterhånden gik man over til et underlag fremstillet af stivet lærred limet sammen i flere lag eller blot pap. Til slut blev hatten overtrukket med silkeplyds. Den ny metode vinder indpas i Danmark i årene op til 1820. Efterspørgslen på bæverhår faldt dermed betragteligt. (Mosbjerg 1931, s. 34 – 35)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bæverens bløde og fine hår benyttes til hatte, strømper og vanter. (Juul 1807, ”Bæveren”)

Rawert skriver i 1831, at bæverhår er de fine hår fra bæveren. De forekommer sjældent i handlen, da hattemagerne foretrækker selv at skære dem af skindene og sortere dem. (Rawert 1831, ”Bæverhaar”)

Processen fra rå skind til færdig filthat var lang og omstændig, den indledende bearbejdning af hårene, som den foregik frem til omkring 1870, hvor forskellige maskiner tages i anvendelse, beskrives i nedenstående citat.

CITAT

”Skindenes første Behandling bestod i en grundig Rensning med en Karte og en paafølgende Bankning med et Spanskrør, saa alt løskradset Støv og Fnug blev fjernet; derefter kom de paa Bejdsebordet, hvor hver enkelt Skind blev omhyggeligt overstrøget med en Bejdse, bestaaende af ”1 Pund Skedevand (salpetersyre. Red.), 8 Lod Qviksølv, hvortil kommer 7 Dele reent flydende Vand eller Regnvand”. Behandlingen var af den største Vigtighed for Filtningen og den senere Valkning. Haarene blødgjordes, og Indfiltringen foregik lettere. Efter et par Dages Tørring var Skindene tjenlige til Skæring, og efter endnu en Omgang med Karten og Spanskrøret gik Haarskæreren i Gang med sit Arbejde. Skindet blev lagt paa Skærebrædtet og skaaret fra Halen og opefter mod Haarene. Forinden var de lange Dækhaar fjernede med Studssaksen. En 6 – 8 Tommer bred Metalplade blev ført hen over Skindet foran Kniven og lod kun Haarroden være synlig. Den spatelformede Kniv førtes da frem og tilbage langs Pladens Rand og afskar Haarene saa tæt, at Skindet virkede, som var det skrabet. Først skar man Ryghaarene, der var de tætteste og blødeste, derefter Sidehaarene og endelig Bughaarene. (…). Saa fulgte Blandingen af de tre forskellige Haarsorter, og som oftest blev den foretaget af Mester selv. Til de langluvede Hatte, ”Floshattene” (se floshat. Red.), brugte man kun Ryghaar, medens de mere almindelige Hatte maatte nøjes med Side- og Bughaar, iblandet et større eller mindre Kvantum Ryghaar. Til alle billige Hatte brugte man Faareuld, ofte alene eller tilsat lidt Haar. Blandingen havde sine Finesser og Hemmeligheder, som Mester helst holdt for sig selv. De forskellige Blandinger blev nu fakket hver for sig paa Fakbordet – et Tremmebord, hvis Tremmer var let fjedrende, og hvis fine Sprækker virkede som en Sigte for Støvet. Over Bordet hang den 5 – 7 Fod (157 – 220 cm. Red.) lange Fakbue, der i næsten alle Enkeltheder mindede om en Violinbue i forstørret Maalestok, men kun forsynet med een grov Tarmstreng. Anvendelsen af Fakbuen er ældgammel. Baade Uldslagere og Filtmagere brugte den, og som Apostlen Jacob den Yngres Attribut kendes den herhjemme fra flere middelalderlige Altertavler. Buens Ophæng bestod af et Tov, i hvis øverste Ende der var splejdset en krog, som blev kastet over en under Loftet anbragt rund Jernstang, saaledes at Krogen kunde glide frem og tilbage over Stangen. Den nederste Ende af Tovet blev slaaet om Fakbuen med et stik, saa Buens Højde i Forhold til Bordet let lod sig tilpasse. Svenden førte saa med venstre Haand Buen ind i Haarmassen, og med højre Haand satte han Strengen i Bevægelse ved at anslaa den med Fakholtet, en kort Træstav med en rund knop i hver Ende. Strengens hurtige Svingninger bevirkede, at Haarene blev kastet mellem hverandre med en saadan Intensitet, at Bunkens Omfang mangedobledes, og Massen blev luftig og let, næsten mindende om skum. Naar Bunken var tilstrækkelig gennemarbejdet, udvejedes den i mindre Portioner, afpassede efter de vordende Hattes Størrelse og Sværhed. Hver enkelt Portion fik atter en Omgang med Fakbuen, og Fakkeren viste da sin færdighed ved med Buen alene at sprede Haarene i et jævnt Lag af ca. 1 ½ tommes Tykkelse og forme det saakaldte ”Fak” eller ”Blad”, hvis Kontur nærmere dannede en Halvcirkel. Filtningen tog nu sin begyndelse ...”.

(Mosbjerg 1931, s. 39 – 41)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Mosbjerg, M. P: “Hattemagerhuset i Den Gamle By”. I Købstadsmuseet “Den Gamle By”, Aarbog 1930 og 1931. Aarhus 1931, s. 30 – 47, [Mosbjerg 1931]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog. Ikke udgivet, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Sidste (inkomplette) redaktion påbegyndt i 1708, [Moth] (”Kastorhat”). Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].