Bæverskind

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bæverskind, kastorskind

SPROG

Eng.: Beaverskins (Meyer 1924, “Bæverskind” og Rawert 1831, ”Bæverskind”)

Ty.: Bieberfelle (Meyer 1924, “Bæverskind” og Rawert 1831, ”Bæverskind” )

Fr.: Castors. (Meyer 1924, “Bæverskind”) ell. Peaux de castor (Rawert 1831, ”Bæverskind”)

DEFINITION

Skind fra bæveren, med en underpels af silkebløde, fine hår. Dækhårene er længere og stivere. Anvendes bl.a. til pelse, kantbesætninger, kraver o.lign. Hårene blev tidligere brugt til filt, hvoraf der blev fremstillet herrehatte (se kastorhat), strømper, vanter m.m. Se bæverhår. Størstedelen af skindene blev importeret fra Nordamerika og Rusland.

TID

Meyer skriver i 1924: ”Skindene fandt tidligere navnlig stor Anvendelse, fordi Stikkelhaarene (dækhårene. Red.) anvendtes til Fabrikation af Filt, navnlig til høje Hatte, til hvilket Brug de nu er afløste af Silkeplysch (se silkeplys. Red.), hvorfor Skindene er faldne stærkt i Værdi”. (Meyer 1924, ”Bæverskind”)

Se også bæverhår.

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bæverens pels består af meget bløde og fine hår. Skindene bruges til pelse, muffer, kantbesætninger mm. Medens hårene bl.a. bruges til hatte, strømper og vanter. Størstedelen importeres fra Nordamerika og Rusland. (Juul 1807, ”Bæveren”).

Salmonsen skriver i 1916: ”Under de omtr. 3 cm lange Stikkelhaar findes en tæt, fin, silkeagtig Haarbeklædning af hovedsagelig graabrun Farve, og som Regel er det kun denne, der ses paa Besætninger o.l. idet de lange rødbrune Stikkelhaar først er fjernede, enten for Haanden ell. paa en særlig Maskine”. (Salmonsen, ”Bæverskind”)

Må ikke forveksles med tekstilet bæverskin.

CITAT

”... Det Menneskene benytte af Bæveren, er dens Hale, som spises ligesom Fisk og ansees som en Lækkerhed; det øvrige Kiød smager slet og spises kun i Trang; dens Hud, som ansees blandt de fiine Pelsværk, dens bløde og fiine Haar, som benyttes til Hatte, Strømper, Vanter og en feed narkotisk, bittersmagende Materie, bekiendt under Navn af Bævergel. Huden, som af Bundtmagerne forarbejdes til Muffer, Bræmme, Pelse, Huer og deslige, deles af Pelsværkhandlerne i friske, tørre og fede. De friske, ere de, som tages af de Bævere, der dræbes om Vinteren, da Huden er haarrigest. De anses for de kostbareste. De tørre eller mavre, tages af de Bævere, som fældes om Sommeren; de ere de sletteste og bruges næsten slet ikke af Bundtmagerne, da de ikke ere tykhaarede nok og sjelden jevne i Farven. Af disse tages Haarene til Brug for Hattemagere og Strømpefabrikører, og Skindet benyttes af Skomagere og Sadelmagere til forskielligt Brug. De fede Skind ere de, som de Vilde have baaret paa Kroppen, og som ere blevne smidige og olieagtige af den indtrukne Sved. De ere bedre end de tørre, men bruges dog fornemmelig ligesom disse. Gode Bæ-verskind, der skal kunne bruges af Bundtmagerne, bør være mørke i Farven, helt sorte eller meget mørkebrune, lang- og tykhaarede, bløde og glindsende som Silke og smidige i Huden, et saadant Skind betales hos os med 10 til 14 Rigsdaler og derover. En fuldvoxen Bæver giver omtrent 1½ Pund Haar, som betales med 8 til 10 Rdlr. Pundet. Ethvert Skind har to Slags Haar; det ene Slags er langt, fast og glindsende; det er det kostbareste og bruges fornemmelig til Strømper og Vanter. Det andet Slags er kort, blødt og uldet. Det bruges meest af Hattemagere. Næsten alle de Bæverskind og Bæverhaar, som gaae i Handelen, komme enten fra Nordamerika, især fra Canada og Landene om Hud-sonsbugten, eller fra Rusland, især fra Kamtschatka og Siberien, og derfor inddeler man i Handelen saavel Skindene, som Haarene: i rusiske og amerikanske. De første udføres over Petersborg, de sidste fra London...".

(Juul 1807, ”Bæveren”).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].