Bøhmisk Lærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bøhmisk Lærred

SPROG

-

DEFINITION

Vævet tekstil, overordnet betegnelse for lærred af hør, produceret i Bøhmen (nu Tjekkiet). Beskrives som tæt vævet, ubleget eller bleget og evt. farvet. Kunne også have striber eller tern.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Bøhmisk Lærred; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bøhmiske Lærreder”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bøhmisk lærred er et tæt vævet hørlærred, som produceres i Bøhmen. Det udføres både ubleget, bleget og farvet. Det findes i 6 hovedtyper: schoka, Arabias (som er stribet eller ternet), Vetten, Platillas, Ruennes og batist. (Juul 1807, ”Bøhmisk Lærred”)

Rawert skriver i 1831, at det bøhmiske lærred især fremstilles i Trautenan, Rumburg, Starchenbach, Arnau, Hohenelbe, Landskron og Reichenberg (alle tjekkiske byer). Der skelnes normalt mellem tre hovedgrupper: rumburgske, starkenbachske og arnauiske. Hver hovedgruppe repræsenterer en række kvaliteter med forskellige navne. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bøhmiske Lærreder”)

CITAT

”Bøhmisk Lærred, et stærkt og fast Hørlærred, som fabrikeres i Bøhmen, hvor denne Industrigreen er meget udbredt. Det udføres derfra deels bleget, deels ubleget, deels hvidt, deels farvet. De vigtigste Hovedarter af det bøhmiske Lærred, ere: 1) Schoka, fra 5/4 til 7/4 Alen bredt, af middelmådig Fiinhed. Det forsendes for det meste til Hamburg. 2) Arabias, egentlig kun en Underart under Schoka, af samme Brede og Fiinhed, men farvet, enten stribet eller ternet. Det meste af dette gaaer til Italien, Spanien og Levanten. 3) Vetten, er hvidt og stærkt. Stykket holder 72 Alen. 4) Platillas, af forskiellige Sorter og Navne. 5) Ruennes, eller Polaklærred, som meest bruges til Seildug. 6) Batist, med flere Sorter”.

(Juul 1807, ”Bøhmisk Lærred”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].