Baftas

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Baftas, bafetas, baffetas, baffas

SPROG

-

DEFINITION

Tekstiler vævet af bomuld i lærredsbinding, en stor del med påtrykte eller malede mønstre, andre blot farvede. Fremstillet i forskellige kvaliteter i Ostindien (ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien). Importeret i store mængder til Europa. Størstedelen af de importerede tekstiler var ubehandlede og blev bleget og appreteret (se appretering) samt farvet eller trykt i Europa. Jf. kattun.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924, han skriver, at baftas på daværende tidspunkt er sjældne. (Juul 1807, ”Baftas”; Rawert 1831, ”Baftas”; Meyer 1924, ”Baffetas”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at baftas er hvide ostindiske "cattuner" (se kattun), som de ostindiske handelskompagnier i store mængder bringer til Europa. Her sælges de både ublegede og blegede, samt med forskellig appretur (se appretering), en del får påtrykt mønstre. De findes i et utal af kvaliteter med ligeså mange betegnelser, der for en stor del kun har til formål at angive stykkernes længde og bredde. Et udpluk af betegnelserne: baftas iugdia, fine baftas iugdia, patna de hilze, hvide baftas patna, baftas narrow white, baftas broad white, baftas broad brown, baftas narrow brown, baftas pudiay, callapati, baftas iuadea, chitabully og baftas champore. (Juul 1807, ”Baftas”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Baftas”)

Baftas kunne også være farvet, i opslaget ”bomuldstøy” skriver Juul nemlig, at man også bruger betegnelsen om røde, blå og sorte bomuldstekstiler. (Juul 1807, ”Bomuldstøy”)

Meyer skriver i 1924: ”Baffetas, hvide og tætvævede, ostindiske Bomuldstøjer, som i Europa sædvanlig forsynes med trykkede Mønstre, men som nu sjældent forekommer i Handelen”. (Meyer 1924, ”Baffetas”)

Se også bomuldstøj.

CITAT

”Baftas, eller baffetas, hvide ostindiske Cattuner, som de ostindiske Handelscompagnier lade i stor Mængde bringe til Europa, hvor de deels sælges hvide, deels blive trykkede, blegede og appretterte (se appretering). Man har mangfoldige Sorter af disse Cattuner, forskiellige i Fiinhed og Priis. De mange besynderlige Navne, man giver dem, tiene for en Deel kun til at angive Stykkernes længde og bredde, i hvor lidet passende de dertil end synes at være. Kun en Deel af disse Navne kunne her anføres med tilføyet Længde og Brede. Med den hollandsk- ostindiske Handel faaer man: ordinære Baftas Iugdia i 3 nummere 24 Alen lang 1 7/8 A. br. Fine Baftas Iugdia af samme Længde og Brede. Patna de Hilze i 3 nummere, 36 A. l. 1½ A. br. Hvide Baftas-Patna, 36 A. l. 1 6/8 A. br. Sadraspatna, 22 ½ A. l. 6/4 A. br. Det engelsk-ostindiske compagnie bringer: Baftas narrow white (hvide smalle) 12 ½ A. l. ½ A. br. Baftas broad white (brede hvide) 14 A. l. ¾ A. br. Baftas broad brown (brede ublegede) 14 A. l. ¾ A. br. Baftas narrow brown 14 A. l. ½ A. br. Ved den danske ostindiske Handel faaer man Baftas Pudiay 17-18 A. l. 1 3/8 A. br. Callapati 16-17 A. l. 3/8 –5/16 A. br. Baftas Iuadea 16 A. l. 1 5/16 A. br. Baftas Chadra 25-26 A. l. 1 3/16 – 1 7/16 A. br. Kairepoth 20 A. l. 1 7/16 – 1 ½ A. br. Chitte-bully 16-17 A. l. 1 3/8 A. br. Baftas Patna 24-25 A. l. 1 3/8 og 1 5/16 A. br. Baftas Champore 28 ½-29 a. l. 1 3/8 A. br”.

(Juul 1807, ”Baftas”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udgave. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].