Baj

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


216-83.04.21.jpg

VARIATIONER

Bagnette, baguette, bai, baj, bay, bayes, bayette, boj, boy, nordisk klæde

SPROG

Eng.: baize; Fr.: boi, bayette. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Bay”)

DEFINITION

Tekstil, en slags flonel. Kæde og skud normalt af uld, men kæden kan også være af bomuld eller hør, retsiden er opkradset. Forskellige farver og kvaliteter, men beskrives generelt som groft og løstvævet. Anvendt til beklædning herunder matrostøj, broderistof, sofapuder, bordtæpper m.m. Produceret i det meste af Europa.

TID

Lorenzen skriver, at ”bay” nævnes i en skifteprotokol fra 1676, og hun refererer en bestemmelse vedr. begravelser i en forordning fra 7/11- 1682. Her hedder det at geheimeråder, grever, friherrer, riddere og andre ober-charger lade deres ligkister overtrække med fløjl, mens andre i rangen samt adelige privilegerede, borgmester og råd i København kun måtte lade deres kister overtrække med bay, klæde eller læder uden frynser. (Lorenzen 1975, s. 9 – 10) ”Baj” figurerer stadig i Retskrivningsordbogen. (Retskrivningsordbogen 2001)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bay, bayes, bayette eller baguette er et løstvævet uldent tekstil, der på den ene side er loddent og langhåret, og på den anden side overskåret (se overskæring). ”Det er egentlig et Slags grovt og bredt Flonel, der fabrikeres i de fleste europæiske Uldmanufakturer, dog især i Frankrig, Holland, England og Tydskland”. (Juul 1807, ”Bay”)

Som den eneste af de gennemgåede kilder skelner Juul imellem ”bay, bayes, bayette, baguette” og ”boy, boi”. Han skriver, at ”boy, boi” er et groft uldent klædeagtigt tekstil (se klæde), der ligner presset flonel. Det væves af den dårligste uld og af affaldet fra uldforarbejdning. Det findes i forskellige farver. Det sorte bruges bl.a. til at betrække ligkister med, det hvide og farvede til for og ”underklæder” til soldater og matroser. Det fabrikeres især i Tyskland og England. (Juul 1807, ”Boy”)

Rawert skriver i 1831, at ”bay, bayes, bayette, baguette eller boy” er et løstvævet tekstil, som er lådent og langhåret på den ene side og glat på den anden. ”Egentlig er det en Slags grovt og bredt Flonel, som, af Mangel paa bedre, ogsaa kan væves af den sletteste Uld, og af Affaldet af den kæmmede”. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Bay”). Han skelner altså ikke mellem bay og boy.

ODS skriver i 1919, at” baj, boj, boy” er et groft, løstvævet flonel af forskellig farve. (ODS, ”Baj”).

Baj ændrer sig tilsyneladende ikke meget gennem tiden: Textilbogen skriver i 1961: ”Nor-disk klæde, boy er et groft, klædeagtigt, glatvævet stof, som er ret løst vævet og således efterbehandlet (valket og ruet), at det får et låddent udseende. Nordisk klæde er fremstillet af en billig kvalitet uld eller af uld blandet med >shoddy og bomuld, og garnet i kæde og skud er som regel ens”. Det anvendes til busseronner for matroser, dekorationsstof, møbelbetræk og broderistof. (Textilbogen 1961, bd. 1, s. 278, bd. 2, s. 723 og 867).

Lorenzen skriver i 1975, at ”Hvis man ikke valgte det blanke klæde, var boy, også kaldet nordisk klæde, det stof, som indtil omkr. 1930’erne blev brugt til at brodere sofapuder, bordtæpper o.l. på”. (Lorenzen 1975, s. 10)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Retskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn. 3. udg. Kbh.: Alinea – Aschehoug Dansk Forlag A/S, 2001, [Retskrivningsordbogen 2001]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013, [OTDS].