Bandana

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (bet. 1, bet. 2 og bet. 3)


Betydning 1

Variationer

Bandana, bandanna

SPROG

DSDE skriver, at ordet bandanna kommer via hindi fra sanskrit bandhana, der betyder binding. (DSDE, ”bandana”)

DEFINITION

Mønsterfarvningsteknik, kaldes også viklebatik eller bindefarvning.

TID

En meget gammel teknik som stadig anvendes.

FORKLARING

DSDE og Textilbogen beskriver begge teknikken: Mønstret fremkommer ved, at der vikles stramt om udvalgte steder på tekstilet. Herefter dyppes tekstilet i et farvebad. Farven kan ikke trænge ind ved beviklingerne, og de ufarvede partier vil typisk fremstå som uregelmæssige ringe eller striber. Teknikken kaldes også viklebatik eller bindefarvning. (DSDE, ”bandana”; Textilbogen 1946, bd. 1, s. 128)

Se også batik.

CITAT

-

KILDER

Termen (i bet. 1) optræder i følgende kilder: Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 - 2001, [DSDE]. Modeleksikon, fra couture til kaos. Mads Nørgaard (red.). Politikens Forlag A/S, 2002, [Modeleks.]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i bet. 1) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 - 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013),[ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 - 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].


Betydning 2

Variationer

Bandanna, bandanno, bandano, bandanoe, bandona

SPROG

Se bet. 1

DEFINITION

Lille mønstret tørklæde. Oprindelig vævet af silke og dekoreret v.h.a. mønsterfarvningsteknikken af samme navn (se bet. 1). Produceret i Ostindien (ældre betegnelse for et ikke nærmere defineret område i Syd- og SØ-Asien). Nu vævet af bomuld og dekoreret med forskellige trykte mønstre.

TID

DSDE skriver, at betegnelsen oprindelig blev brugt om de batiktrykte silketørklæder, der fra 1720’erne blev importeret til England fra Bengalen (det nuværende Bangladesh og den indiske delstat West Bengal). (DSDE, "bandana")

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bandannas er ”ostindiske Tørklæder. Stykket holder gemeenlig 1 ¼ Alen i Fiirkant eller lidet derover”. (Juul 1807, "Bandannas")

Rawert skriver i 1831, at bandannos er ”ostindiske Tørklæder, røde, gule og blaae, med hvide Pletter, 1 ¼ til 1 ½ Alen; de ere ogsaa af Silke. De eftergjøres i Europa, f.Ex. i Glasgov, til stor Fuldkommenhed, og af andre Mønstre”. (Rawert 1831, "Bandannos")

Rawert skriver andet steds, at ”bandannos / bandanoes / bandonas” er ostindiske lommetørklæder fremstillet af et silkeagtigt tekstil af samme navn (se bet. 3), de var chokoladebrune, røde eller gule med hvide, gule eller blå mønstre. (Rawert 1831, "Bomuldstøi, Bandannos")

Meyer skriver i 1924, at bandanas også kaldes ”foulards” eller ”fulas”. Det var ”oprindeligt Betegnelser for ostindiske, brogettryte Silke-, Hals- og Lommetørklæder. Nu forstaar man derved sædvanlig forskellige Beklædningsstoffer (……)”, se bandanas bet. 3. (Meyer 1924, "Foulards")

DSDE skriver, at udtrykket bandana udviklede sig til en generel betegnelse for et mønstret tørklæde uanset form og materiale. I sidste halvdel af 1800tallet blev bandanas anvendt blandt cowboys som en halsklud, der kunne trækkes op foran munden og næsen, når støvet hvirvelede op. Siden er bandanas med mellemrum dukket op i modebilledet som små kvadratiske mønstrede bomuldstørklæder, første gang som en del af 1960’ernes cowboymode. (DSDE, "bandana")

Modeleksikon skriver i 2002, at en bandana også kaldes en charmeklud. (Modeleks., "bandana")

CITAT

-

KILDER

Termen (i bet. 2) optræder i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 – 2001, [DSDE]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Modeleksikon, fra couture til kaos. Mads Nørgaard (red.). Politikens Forlag A/S, 2002, [Modeleks.]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i bet. 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


Betydning 3

Variationer

Bandannos, bandanoes, bandonas

SPROG

Se bet. 1.

DEFINITION

Tekstil vævet af blanke plantematerialer eller silke, med påtrykte mønstre. Oprindelig produceret i Ostindien (ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien).

TID

Omtales hos Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, “Bandanoes”; Rawert 1831, “Bandanoes”; Meyer 1924, ”Foulards”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bandanoes er et ostindisk tekstil, som væves af ”visse indiske Planters glindsende Trevler”. Holland og Danmark står for størstedelen af impoten til Europa. (Juul 1807, “Bandanoes”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831, han tilføjer at tekstilet normalt er mørkegult, brunt eller rødt med lysegult mønster. (Rawert 1831, “Bandanoes”)

Meyer beskriver i 1924 en gruppe silketekstiler, som kaldes foulards, bandanas eller fulas, se citat. De er formentlig en videreudvikling, af de tekstiler som Juul og Rawert omtaler omkring 100 år tidligere. (Meyer 1924, ”Foulards”)

CITAT

”Foulards, Bandanas, Fulas, oprindeligt Betegnelser for ostindiske, brogettrykte Silke-, Hals-, og Lommetørklæder. Nu forstaar man derved sædvanlig forskellige Beklædningsstoffer, der væves af usnoet Raasilke med Islæt af Floretsilke eller ogsaa helt af almindelig Silke, og som trykkes i en mængde, efter Moden vekslende Dessiner”. (Meyer 1924, ”Foulards”)

KILDER

Termen (i bet. 3) optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udgave. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen (i bet. 3) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: We-stermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].