Barège

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


468-82.06.15.jpg

VARIATIONER

Barège, barege

SPROG

ODS skriver, at ordet kommer af stednavnet Barèges, en dal i Sydfrankrig. (ODS, ”Barège”)

DEFINITION

Tekstil, oprindelig helt af uld, senere også af silke og uld, bomuld og uld eller udelukkende bomuld. Beskrives som løst vævet og gazeagtigt. Især anvendt til kjoler.

TID

Det fremgår af ODS at ordet bruges i 1800tallet og i første halvdel af 1900tallet. (ODS, ”Barège”)

FORKLARING

ODS skriver at barege er ”Et slags åbent vævet, gazeagtigt kjolestof, oprindelig helt af uld”. (ODS, ”Barège”)

Salmonsen skriver i 1915, at barège er lette, gennemsigtige tøjer til damekjoler. Oprindelig helt af uld, men væves nu med islæt af kamgarn og kæde af silke eller bomuld, eller udelukkende af bomuld. ”Det halvuldne barège i forskellige mønstre og godt appreteret (se appretering) giver smukke og meget anvendte Balkjoler”. (Salmonsen, ” barège”)

Uvist om barège svarer til det af Rawert omtalte baregetøi. (Rawert 1831, ”Baregetøi”). Materialerne stemmer dårligt overens.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bech, Viben: Danske dragte. Moden 1840-1890,. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1989, [Bech 1989]. Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [DSD]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udgave. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975. [Lorenzen 1975] Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946. [Textilbogen 1946]