Baranker

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Baranker, baranjo

SPROG

-

DEFINITION

Lammeskind af spæde og ufødte lam. Bl.a. fra Rusland, Kirgisistan og Ukraine. Anvendes til kraver, opslag og for i pelse samt til muffer og pelshuer.

TID

Omtales hos Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, “Baranker”; Rawert 1831, “Baranker”; Meyer 1924, “Baranker”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at baranker er lammeskind især fra spæde og ufødte lam. Regnes i modsætning til fåreskin til det finere pelsværk. ”Man deler disse Baranker efter Stedet de komme fra, i Russiske, som ere sorte eller hvide, Tscherkassiske (Tscherkassy, Ukraine. Red.), Kirigiske og Ukrainske, hvilke sidste regnes blandt de sorte for de skiønneste og kostbareste, Kalmukiske (Kalmykien. Red.), som ere hvide, brune, røde, men ansees blandt de ringeste; Buchariske (Bukarest, Rumænien. Red.), sorte og graae, hvilke sidste især ere meget kostbare, formedelst deres lange og fiintkrusede Haar; Persiske (iranske. Red.) ere graae og de Tauriske (fra Krim halvøen. Red.) sorte, graae, rødlige eller hvide.” Anvendes til kraver, opslag og for i pelsfrakker samt til pelshuer og muffer. (Juul 1807, “Baranker”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Baranker”)

Se også citat fra Meyer 1924.

CITAT

”… fint krusede Lammeskind, som kommer i Handelen under Navn af Baranker, tidligere udelukkende fra Rusland og Polen. Lammene indsys straks efter Fødslen fast i groft Lærred, som daglig befugtes med varmt Vand og stryges flere Gange om Dagen med den flade Haand i en bestemt Retning. Efter c. 4 Ugers Forløb aftages Lærredet, og dersom Skindet da er tilstrækkelig kruset, slagtes Lammet, hvorefter Skindet igen indsys i Lærred og en Tid lang underkastes den samme Behandling. Navnlig Kalmukker, Kirgiser og Tartarer besidder en stor Færdighed heri og forbereder derfor en Mængde Skind, som derpaa garves og tilberedes i de russiske Byer. Det er hovedsagelig >Persianer, der frembringes paa denne Maade. Undertiden dræbes Moderfaaret, kort før Lammet skal fødes, hvorefter dette udtages. Man faar paa denne Maade et meget korthaaret, fint, glat og glinsende Skind, saakaldet Breitschwanz, som vurderes højest, naar det er sort. De fineste skind af denne slags kaldes Schmoser. I Handelen sorterer man Barankerne dels efter deres Farve og dels efter de Steder, hvorfra de kommer. De smukkeste Sorter er de bukariske af sort, graa eller blaalig Farve med smukke, ensartede Krøller, og af disse sættes der igen højest Pris paa de sorte, glatte, der undertiden har et ejendommeligt, blomstret, damaskagtigt Udseende…” (Meyer 1924, “Baranker”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udgave. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].