Basane

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Basane, basaner, bazaner

SPROG

-

DEFINITION

Garvede kalve- eller lammeskind. Især fra Frankrig. Anvendes til indbinding af bøger, stolebetræk, forskelligt sadelmagerarbejde, handsker, blæsebælge, kårdeskeder, gyldenlæder m.m.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831, Salmonsen i 1915 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Basane”; Rawert 1831, ”Basane”; Salmonsen, ”Basaner”; Meyer 1924, ”Basaner”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at basane er garvede kalve eller lammeskind, som man først og fremmest får fra Frankrig. (Juul 1807, ”Basane”)

Rawert skriver i 1831, at skindene har forskellige betegnelser alt efter garvningsmetoden: basanes tannées, basanes coudrées, chippèes, passèes en mesquis, og aludes. Se citat. (Rawert 1831, ”Basane”)

Meyer skriver i 1924, at basaner eller bazaner blev anvendt til indbinding af bøger, til stolebetræk, forskelligt sadelmagerarbejde, handsker, blæsebælge, kårdeskeder, gyldenlæder o.lign. Man havde på daværende tidspunkt følgende kvaliteter: ” Basanes tannées eller Basanes de couche, der er let barkgarvede og benyttes til Gyldenlæder, Basanes Aludes, der er hvidgarvede og benyttes til Bogbind og Basanes chippées, der anvendes til Handskeskind”. (Meyer 1924, ”Basaner”)

CITAT

”Basane, i Frankrige garvet Kalveskind, eller det som Kalveskind garvede Lammeskind, som bruges af Bogbindere, Futteralmagere og flere deslige Professionister. – Basanes inddeles i basanes tannées (garvet med bark), basanes coudrées, chippèes, passèes en mesquis, og i aludes. De første Slags komme især fra Ronancourt, Berneuil, Mortagne og Montereau. – Basanes coudrées ere mildt tilberedte i varmt Vand med Bark, efterat de forud ere beitsede med Kalk og planerede. – Basanes passèes en mesquis ere garvede med Barken af det myrteartede Garvertræ. De fleste tilberedes i Limousin og Lionnois. – Aludes ere i Almindelighed paa den ene Side rue, og enten grønne eller violette. De benævnes saaledes, fordi Alun benyttes ved Tilberedelsen”.

(Rawert 1831, ”Basane”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].