Basin

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Basin, bazin

SPROG

Eng.: dimity; Ty.: Basin eller Bazin; Fr.: Bazin. (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Basin”)

DEFINITION

Tekstil, vævet i kipperbinding af bomuld eller bomuld og hør, med og uden mønster. Produceret i både Europa og Asien. Anvendt til gardiner, forhæng, sengetæpper, overtræk, undertøj m.m.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1931, Salmonsen i 1915 og Meyer i 1924 . (Juul 1807, ”Basin”; Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Basin”; Salmonsen, ”Basin”; Meyer 1924, ”Basin”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at basin eller bazin er et tekstil af bomuld vævet i kipperbinding, det fremstilles i forskellige kvaliteter, med eller uden mønster. Basin produceres mange steder. Fra Brügge kommer der fire typer af en meget fin kvalitet. Den bedste betegnes ”basin med den dobbelte løve”, da stoffet blev mærket med to røde løver. Man kalder disse brüggiske basins for bombasiner (Ikke at forveksle med den type bombasin, som oprindelig var af silke. Red.). I Frankrig, England og Tyskland producerer man også basins, men de hollandske basins er de bedste og dyreste. Basins fremstilles også i Ostindien (ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien. Red.). De bedste er fra Bengalen (region i Sydasien omfattende Bangladesh og den indiske delstat West Bengal. Red.), Pondichery og Balasore (indiske byer. Red.). Forskellige typer kannevas kaldes undertiden fejlagtigt for basin. Anvendes til gardiner, forhæng o. lign. (Juul 1807, ”Basin”)

Meyer skriver i 1924, at basin eller bazin er et hvidt tekstil, vævet i kipperbinding af bomuld eller af bomuld og hør. Det er umønstret eller med striber, undertiden opruet på den ene side og mønstret som piket. Benyttes til sengetæpper, overtræk, undertøj m.m. Flere lignende tekstiler som piket, wallis og dimity benævnes undertiden også basin. (Meyer 1924, ”Basin”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].