Bastardfløjl

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bastardfløyel, bastardfløjl, basterfløiel, basterfløjl

SPROG

-

DEFINITION

Vævet tekstil, en fløjlstype (se fløjl). Bl.a. fremstillet i Milano (Italien) og Tyrol.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, “Bastardfløyel”; Rawert 1831, “Bastardfløiel”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807: ”Bastardfløyel, et Slags Fløyel, som er finere end Plys, men grovere end kipret Fløjl”. (Juul 1807, “Bastardfløyel”). Se kipperbinding og fløjl.

Rawert skriver i 1831: ”Bastardfløiel, Basterfløiel, et tyndt Slags Fløiel fra Ala quattro Vicariati i det Mailandske (Milano, Italien. Red.), Tyrol m.m.”. (Rawert 1831, “Bastardfløiel, Basterfløiel”)

I det efterfølgende opslag, som også hedder ”Basterfløiel” skriver Rawert ”Basterfløiel, et Mellemslags af Fløiel, som er finere end Plys og grovere end kippret Fløiel. Efter Antallet af Traadene, hvoraf hver sammensat og tvuden Poiltraad (flortråd, se fløjl. Red.) bestaaer, inddeles dette Fløil i 2 til 6 Traads Baster”. (Rawert 1831, ”Basterfløiel”)

Det er uklart, om betegnelsen dækker over to forskellige fløjlstyper, eller om det er samme tekstil, der omtales i de to opslag.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].