Batist

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Batist, battist, batistlærred

SPROG

Eng.: cambric; Ty.: batist, batistleinwand; Fr.: batiste (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Batist”)

DEFINITION

Tekstil, lærred, tyndt og tæt vævet. Oprindelig en udsøgt kvalitet, fremstillet af de bedste hørgarner i Nordfrankrig og Belgien. Senere også vævet af bomuld og kunststoffer, i størstedelen af Europa og i Asien. Anvendes til lommetørklæder, bluser og kjoler samt til broderier, batik og stoftryk. Ordet batist anvendes undertiden som en overordnet betegnelse for forskellige lærredskvaliteter som kammerdug og cambric.

TID

BSHL skriver, at vævemetoden efter sigende blev opfundet i Cambray, Nordfrankrig i 1200tallet af væveren Jean Baptiste. (BSHL, ”Batist”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at batist, battist eller batistlærred er et meget fint og tæt vævet hørlærred. Det ligner kammerdug, men er tættere vævet. Kun de bedste hørkvaliteter anvendes og blegningen af de færdigvævede tekstiler foregår med den største omhu. I Europa er det Frankrig, som producerer den største mængde batist og den bedste kvalitet. Men den franske batist overgåes af den ostindiske både i ” Fiinhed, Tæthed og Hvidhed” (Ostindien: ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien. Red.). (Juul 1807, ”Batist”)

Meyer, BSHL m.fl. skriver, at batist er en overordnet betegnelse for flere forskellige hørlærreds kvaliteter, hvor de fineste kvaliteter er kammerdug og cambric. (Meyer 1924, ”Batist”; BSHL, ”Batist”)

Andersen skriver, at batist og cambric er yngre betegnelser for kammerdug. (Andersen 1960, s. 520)

Endelig skriver Lorenzen, at batist og kammerdug er to forskellige tekstiler, der ligner hinanden, idet hun henviser til Juul 1807. Cambric beskriver hun, som et fint bomulds-stof, der er ”gjort høragtigt”. (Lorenzen 1975, s. 16 og 611)

Der findes således ikke nogen entydig forklaring på hvordan batist, kammerdug og cambric forholder sig til hinanden.

BSHL skriver, at batist senere også fremstilles af bomuld og forskellige kunststoffer. (BSHL, ”Batist”)

Anvendelsen af bomuld blev tilsyneladende anset som en forringelse af den oprindelige kvalitet. Rawert skriver i 1831: ”Ligesom irsk og skotsk Lærred væves med iblandet Bomuld, saaledes blande nu ogsaa de franske Fabrikanter Bomuld i deres Batist, og ikkun med megen Forsigtighed kan man sikkre sig for dette Bedrageri. …”. (Rawert 1831, ”Batist”)

BSHL skriver at batist bl.a. anvendes til lommetørklæder, bluser og kjoler samt til broderier, batik og stoftryk. (BSHL, ”Batist”)

Salmonsen skriver i 1915, at batist undertiden bruges som benævnelse for perkal, linon og jakonet. (Salmonsen, ”Batist”)

CITAT

”… Den Hør, som skal være tienlig til dette Slags Lærred, maa dyrkes med megen flid og omhue; ved Sorteringen udvælger man ikkun de allerlængste Stængler, hvis Braadning, Brydning, Hegling og øvrige Behandling maa skee med samme Flid og Omhyggelighed. Det kan kun væves i en fugtig og meget lys Kiælder, for at ikke den yderst fiine Traad skal briste ved at blive tør. Derfor væves ogsaa altid Batist af ubleget Garn, thi det blegede vilde være alt for skiørt. For resten væves det ligesom andet Lærred, men behandles under Blegningen med lang større omhue. De fleste og skiønneste Batister levere Frankrig, især Stæderne og Omegnen af Valenciennes, St. Qvantin, Cambray, Ryssel, Douay, Gise, Channy, Trøyes, Arras, Noyon, Perenne og flere. Paa de fleste af disse Steder staaer Batistens Fabrikation under Regeringens Opsigt; hvorved der bestemmes Længden og Breden af Stykket og hvor mange Traade Rendingen skal indeholde. Gemeenlig ere alle Batister 12 ½ Alen lang og 2/3 Alen brede. De fra Valenciennes, Cambray og Douay ere inddelt i 21 Nummere fra no. 7 til 27 medregnet, af hvilke Rendingen i det første skal have 1400 og i det sidste 5400 Tråde. Batisten fra St. Quentin er inddelt i 19 Sorter fra no. 1 til 19, af hvilke det første Nummer skal have 1500 og det sidste 5100 Rendingstråde. Afsætningen af Batist er meget betydelig. Til Lands udføres den gemeenlig over Brüssel og til Søes over Dünkirken. Men hvad der er bestemt til Spanien eller de andre Verdens Dele udføres over Bordeaux. Endnu have ingen andre Lande i Europa været i stand til at frembringe saa fiint Batist som Frankrig. Og dog overgaaes det fiineste franske Batist af det ostindiske, baade i Fiinhed, Tæthed og Hvidhed. Stykket af det ostindiske Batist holder gemeenlig 20 Alen og er 1 1/6 Alen bredt. Hvor yderst fiint dette Batist er kan man slutte deraf, at en bekiendt Reysende, Tavernier, som af lysthaveri kiøbte 2 lod af det garn, som brugtes til islætten, maatte betale disse paa Stedet selv med 120 rigsdaler.”

(Juul 1807, ”Batist”)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995. [BSHL] Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].