Bautzner læder

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bautzner læder

SPROG

-

DEFINITION

Læder af kalve-, fåre-, eller gedeskind. Kendt for sin røde farve, men kunne også være hvide. Oprindelig produceret i Bautzen, Tyskland, heraf navnet.

TID

Omtalt af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, “Bautzner Læder”; Rawert 1831,”Bautzner Læder”)

FORKLARING

Læder af kalve-, fåre- eller gedeskind, som i begyndelsen forarbejdedes i Baussen, men senere også i Cottbus og andre steder i Lausitz, Tyskland. Skindene er kendt for deres smukke karmoisinrøde farve, men kan også være hvide. (Juul 1807, “Bautzner Læder”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Bautzner Læder”)

CITAT

”Bautzner Læder, et først i Baussen, men nu ogsaa i Cotbus og paa andre Steder i Lausiss forarbeidet, deels hvidt, dels rødt Læder af Kalve-, Faare-, og Geedeskind. Garverne paa disse steder forstaae sig fortreffelig paa at behandle Læderet, saavel under Garvningen selv, hvortil de bruge Barken af Gran, Piil eller Fyr, som og under Farvningen med Fernambuk i Kalkluden. Desuden vide de ved en dem bekiendt blanding at forhøye den røde Farve til en skiøn Carmosin, hvilken Farve det ægte baussner Læder bør have, ligesom det og bør være fiint, jevnt, glat og aldeles uden Pletter. Paa Leipzigermesserne afsættes en betydelig Mængde af dette Læder.”

(Juul 1807, “Bautzner Læder”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].