Beaufort

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Beaufort

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, lærred vævet af hamp. Især produceret i Beaufort, Frankrig. Bl.a. anvendt til sejl og presenninger.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, ”Beaufort”; Rawert 1831, ”Beaufort” og tillægget ”Linnede Varer, Beauforts”; Meyer 1924, ”Beauforts”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at beaufort er en slags hampelærred eller sejldug, der først og fremmest blev fremstillet i den franske by Beaufort. (Juul 1807, ”Beaufort”)

Meyer skriver i 1924, at beauforts er tæt vævet fransk hampelærred, der benyttes til pressenninger. (Meyer 1924, ”Beauforts”)

CITAT

”Beauforts; fastvævet Seildug af Hampegarn, som forfærdiges i Departementet Mayenne og Loire, i Egnen om Angers, men især i Beaufort. Stykket holder sædvanligen 36 til 40 Aunes, og er 2/3 til ¾ Aune bredt. Paa Markederne i Beaufort sælges det deels til Brug for den franske Skibsfart, deels til Handel paa Spanien. De bedre Sorter sendes til Rochelle for at bleges og derfra til Colonierne”.

(Rawert 1831, tillægget ”Linnede Varer, Beauforts”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].