Benfoder

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning



VARIATIONER

Benfoder, beenfoder, benfor

SPROG

-

DEFINITION

Betegnelsen blev brugt om forskellige beklædningsdele, dog især om en bukselignende genstand.

TID

Omtales af Moth i perioden ca. 1686 – 1719. (Moth, ”Bên-fôr”)

Lorenzen skriver, at benfoder omtales i adskillige skifter fra 1600- og 1700tallet. (Lorenzen 1975, s. 34, 38 og 63 f.)

FORKLARING

Lorenzen skriver i 1975, at benfoder er en beklædningsdel til underkroppen, som omtales i adskillige skifter fra 1600- og 1700tallet. Men det vides ikke præcist, hvordan benfoderne har set ud, da ingen er bevaret. En analyse af skifterne godtgør, at det ikke har været bukser i almindelig forstand, heller ikke underbukser eller buksefor. Det kan have været lange syede strømper – ”beinlinge”, som de kaldes på tysk - der nåede til taljen og foran foroven var skråt klippet, så de lå mere eller mindre ind over hinanden, alt efter hvor tyk personen var. Benfoder kan dog også have været halv- eller hellange, ret vide bukser. I alle tilfælde har det været en beklædningsdel, som har dækket ben og skridt, og ordet har muligvis nogle gange betydet det ene, andre gange det andet. I skifterne fra perioden omtales benfoder og nattrøjer ofte som sæt, men der er også eksempler på benfoder syet af læder. (Lorenzen 1975, s. 38)

ODS skriver, at benfoder er det samme som benklæder. (ODS, ”benfoder”).

OTDS skriver, at benfor er en betegnelse for skørter, benklæder eller ”et slags forklæde, som mand har for sig i bad”. (OTDS, ”Benfor”).

Moth skriver i perioden ca. 1686 – 1719: ”Bên-for / et / kaldes et forklæde som mand har for sig i bad”. (Moth, ”Bên-fôr”)

CITAT

-

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].