Bengalsk silke

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bengalsk silke

SPROG

-

DEFINITION

Overordnet betegnelse for forskellige silkekvaliteter produceret i Bengalen (region i Sydasien omfattende Bangladesh og den indiske delstat West Bengal). Silken er afhaspet (se silke), men det fremgår ikke af kilderne i hvor høj grad, den ellers er forarbejdet. Beskrives som meget fin.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, “Bengalsk Silke”; Rawert 1831, “Bengalsk Silke”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bengalsk silke er en ”meget fiin og skiøn Silke”, som i stor mængde bliver fremstillet i Bengalen. Noget eksporteres til Europa, men det meste bliver videreforarbejdet i regionen. Man har to hovedtyper: Tauy (eller Tany iflg. Rawert, jf. tanny), den egentlige Silke og Muta, floretsilken (se floretsilke). Tauy inddeles i fire undergrupper: Barige, Cabessa, Tany og Traadsilke. Disse mærkes med forskellige bogstavkombinationer efter kvalitet. (Juul 1807, “Bengalsk Silke”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Bengalsk Silke”)

CITAT

”Bengalsk Silke, et Slags meget fiin og skiøn Silke, som i temmelig Mængde vindes i Bengalen og hvoraf dog noget udføres, især af Hollænderne til Europa, skiøndt vel det meste forbruges i Landet. Man har to Hovedsorter: Tauy, eller den egentlige Silke og Muta, eller Floretsilken. Af den første har man igien fire Hovedsorter: Barige, Cabessa, Tany og Traadsilke. Enhver bliver efter Fiinheden inddelt i Underarter, der mærkes og betegnes ved Bogstaverne i Alfabetet”.

(Juul 1807, ”Bengalsk Silke”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1-2. Kbh. 1831-34. [Rawert 1831]

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].