Bielefeldergarn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bielefeldergarn

SPROG

-

DEFINITION

Garn spundet af hør. Produceret i regionen Westfalen, Tyskland, hvor byen Bielefeld var centrum for en betydelig tekstilindustri.

TID

Dette hørgarn var grundlaget for lærredsproduktionen i Bielefeld (se bielefelderlærred), som tog sin begyndelse i 1500tallet. (DSD, ”Bielefeld”)

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, “Bielefeldergarn”; Rawert 1831, “Bielefeldergarn”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bielefeldergarn er et hørgarn, man producerer i den westphalske kreds, Tyskland, især i grevskabet Ravensberg. Størstedelen videreforarbejdes i Tyskland, resten eksporteres. Det fremstilles i to kvaliteter: moltgarn (også kaldet malzgarn) og folgarn (eller Volgarn). Moltgarnet er grovere end foldgarnet, og det bliver kun brugt til natskjortelærred. (Juul 1807, “Bielefeldergarn”).

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Bielefeldergarn”)

Salmonsen skriver i 1915, at Bielefeld er et centrum for Westfalens lærreds- og damaskvæveri og har en betydelig industri i silke- og fløjlsvarer. (Salmonsen, ”Bielefeld”)

Se også bielefelderlærred.

CITAT

”Bielefeldergarn er Hørgarn, som spindes i stor Mængde i den westphalske Kreds i Tydskland, især i Grevskabet Ravensberg. En stor Deel af dette Garn forbruges i landet selv, men en betydelig Deel udføres fornemmelig over Biclefeld og Herford til Iülich, Berg, Holland, England, Hamborg, Lybek og Bremen. Det inddeles i Malz eller Moltgarn og Folgarn. Ved en Forordning er det befalet: at begge Sorter Garn skal haspes paa ligestore Hasper, saa at hvert stykke holder 2 Berlineralen i Længden, og at det første skal holde 50 Traade i hvert Fed og 20 Fed i Stykket; og det sidste 60 Traade i Fedet og 20 Fed i hvert Stykke. Moltgarnet er grovere end Foldgarnet og bruges kun til Natskiortelærred. Det fineste af dette Garn, som nærmer sig Silken i Fiinhed, faaes i den sydlige deel af Grevskabet Ravensberg, især i og omkring Landsbyen Isselhorst. I dette Grevskab skal der aarlig forarbejdes Garn for 240 til 250,000 Rdlr.; det meste sælges fra byerne Vlotho, Her-vord og Oldendorf”.

(Juul 1807, “Bielefeldergarn”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [DSD]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].