Bielefelderlærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bielefelderlærred, ravensbergerlærred

SPROG

Navngivet efter henholdsvis den tyske by Bielefeld og grevskabet Ravensberg hvor Bielefeld lå. (DSD, ”Bielefeld”)

DEFINITION

Tekstil, lærred vævet af hør. Beskrives som værende af meget god kvalitet. Produceret i grevskab Ravensberg, som lå i området Westfalen, Tyskland. Her var byen Bielefeld fra 1500tallet til 1900tallet centrum for en betydelig tekstilsindustri, herunder lærredsfremstilling. Jf. vahrendorfer lærred, osnabrucker lærred og paderbornsk lærred.

TID

Lærredsproduktionen i Bielefeld, tog sin begyndelse i 1500tallet. (DSD, ”Bielefeld”)

Bielefelderlærred, ravensbergerlærred omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Bielefelderlærred”; Rawert 1831,” Linnede Varer, Bielefelderlærred”)

Byen er i 1915 stadig centrum for Westfalens lærreds- og damaskvæveri mm. (Salmonsen, ”Bielefeld”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bielefelderlærred er et ”meget godt Lærred som fabrikeres i Grevskabet Ravensberg og som er bekiendt af dets Fiinhed og Hvidhed”. Det var en meget vigtig eksportvare, der blev solgt over næsten hele verden. Myndighederne overvågede nøje produktionen. Intet måtte sælges uden at være kontrolleret og forsynet med regeringens officielle kvalitetsmærke, en ørn, som blev stemplet i begge ender af stoffet. Det aller fineste tætvævede bielefelderlærred kaldte man også hollandsk lærred. (Juul 1807, ”Bielefelderlærred”)

Rawert skriver i 1831, at bielefelder- eller ravensbergerlærred findes i tre kvaliteter: bielefelder, det fineste; wahrendorfer, det almindelige og lawent lærred, som væves med kæde af hør eller hamp og skud af blår. Jf. vahrendorfer lærred. (Rawert 1831, ”Bielefelderlærred”)

Hos Lorenzen 1975 findes også en kort beskrivelse af bielefelderlærred, den svarer omtrent til ovenstående. (Lorenzen 1975, s. 16)

Se også bielefeldergarn

CITAT

”Bielefelderlærred, et slags meget godt Lærred som fabrikeres i Grevskabet Ravensberg og som er bekiendt af dets Fiinhed og Hvidhed. Da næsten hele Grevskabet beskæftiger sig med Lærreds-vævning, kan man anse det som et eneste stort Manufaktur, hvor alle fra det syvårige Barn til Oldingen arbeide til et Maal. Dette Lærred er bekiendt i alle Verdensdele under Navn af Bielefelderlærred- eller Ravensbergerlærred og er en meget betydelig Handelsartikel. Det meste blive bleget i Grevskabet selv paa den hollandske Maade, dog sælges meget raat Lærred til Nabo-Egnen, hvor det bleges og udføres. At den ravensbergske Regiering stedse har et vaaget Øie over dette Lærreds Vævning og Blegning, at intet deraf må sælges, uden det først er stemplet med Regeringens Stempel og at det aldrig faaer dette Stempel, uden at være i forvejen undersøgt af dertil af Regeringen beskikkede, bidrager særdeles meget til at dette Lærred stedse beholder sit Værd og sin Afsætning. Dette Stempel, hvorpaa man altsaa kan skielne det ægte fra det uægte, er en Ørn i begge ender. De egentlige Bielefelder Lærreder ere fra 5/4 til 9/4 brabantske Alen brede og sædvanlig 20 Alen lange. Formedelst Traadenes Fiinhed er det fortrinlig stærkt og bliver ikke grovere ved at bruges, som mange andre Sorter Lærred. Det saakaldte bielefelder klare Lærred er en Art Sløer; det glatte Klarlærred, som ligner det franske Linon, forfærdiges ligeledes til en høi Grad af Finhed. Det fineste tætte Bielefelder-Lærred, som ogsaa kaldes hollandsk Lærred, betales endog ubleget med 125 Rdlr. Stykket. Kiøbmændene besørge oftest selv Blegningen, lade det derpaa rulle og legge i firkantede Pakker, hvoraf Stykket holde undertiden fra 30 til 60 bielefelder eller fra 25 til 50 brabantske Alen. Siden nogle Aar har man søgt at give Lærredet den engelske Apretur. Den største Lærredshandel drive Bielefeld, Vlotho, Harford, Versmond, Enger og Bünde. I Aaret 1788 skal der efter Toldlisterne være i hele Grevskabet baade til indenlandske og udenlandske Steder solgt blegede Lærreder for omtrent 563.182 Rdlr., og siden skal dog Handelen have tiltaget. Det graa eller ublegede Lærred sælges hyppig af Bønderne der i Landet, hvilke reise omkring med det til Italien, Holland og hele Tydskland igiennem; disse medføre ogsaa undertiden blegede Lærreder”. (Juul 1807, ”Bielefelderlærred”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Den store danske, Gyldendals åbne encyklopædi. http://www.denstoredanske.dk/ (anvendt 2011 – 2013), [DSD]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].