Bindelli

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bindelli, venetianske borter

SPROG

-

DEFINITION

Borter og tresser af silke med guld- og sølvtråde. Oprindelig produceret i Italien, senere også andre steder i Europa.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, “Bindelli”; Rawert 1831, ”Bindelli”; Meyer 1924, “Bindelli”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bindelli er italienske silke- og sølv borter, der normalt kaldes ”venetianske”. De bedste produceres i Mailand (Milano. Red.). Men nu (i 1807) fabrikeres de også i Hamborg, Berlin, Wien, Leipzig og flere andre steder. (Juul 1807, “Bindelli”).

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Bindelli”)

Meyer skriver i 1924, at bindelli eller venetianske borter er borter og tresser, der består af silke med sølv- og guldtråde. (Meyer 1924, “Bindelli”)

Ingen af kilderne kommer nærmere ind på fremstillingsteknikken.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].