Blår

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Blaar, blår

SPROG

-

DEFINITION

Fiberaffald fra forarbejdningen af hør, hamp eller jute. Kvaliteten varierer meget. Anvendes bl.a. til garner og tovværk.

TID

-

FORLKARING

Meyer skriver i 1924, at blår er det affald, der fremkommer ved skætning og hegling af hør og hamp. Det består af kortere og længere plantefibre iblandet forskellige urenheder fra planterne. Ofte skal det hegles igen, hvorefter det bedste kan spindes til garn. Heraf væves blårgarnslærred, hvor den bedste kvalitet er sækkelærred og den dårligste paklærred. Den dårligste blår, dvs. de korteste fibre, benyttes til kalfatring af skibe og til papir. Af de længere fibre kan der fremstilles reb. (Meyer 1924, ”Blaar”)

BSHL skriver i 1995, at blår er en betegnelse for fiberaffald fra forarbejdning af hør, hamp og jute. Kvaliteten varierer meget. Man skelner mellem skætteblår og hegleblår. Skætteblår indeholder mange planterester, medens hegleblår næsten er fri for denne forurening. Garner fremstillet af blår er mere uregelmæssige og ikke nær så glatte og blanke som garner af langfibre. (BSHL, ”Blår”)

CITAT

”Blaar er korte hørtaver, der udskilles ved hørrens rensning. Skætteblaar bruges som stoppemateriale og indeholder mange skæver. Hegleblaar er bedre, og det spindes til grovere garner. Ved Høravl bliver der mere blaar end langhør. Af den oprindelige vægt for de høstede planter udgør hør og blaar tilsammen kun ca. 7%. Gode blaarvarer kan vanskeligt skelnes fra hørvarer. Tow- og Hede-garn er blaargarn”.

(Sterm 1937, s. 42).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Sterm, Poul: Textil, praktisk varekundskab: metervarer. Kbh.: Jul. Gjellerups Forlag, 1937, [Sterm 1937]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].