Blancard

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Blancard, florettas, rouen blancards, securets

SPROG

Fr.: Toiles blancards. (Rawert 1831, “Linnede Varer, Blancards”)

DEFINITION

Vævet tekstil, lærred, produceret i egnen omkring Rouen, Frankrig. Stemplet med Rouens byvåben, et lam med et kors.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Blancard”; Rawert 1831, ”Blan-card”, ”Linnede Varer, Blancards” og tillægget ”Linnede Varer, Blancards”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at blancard er et fransk lærred, som væves i egnen omkring Rouen. Det eksporteres til Spanien og Indien under navnene securets og florettas. Hvert stofstykke stemples med Rouens byvåben, et lam med et kors. Det sælges både bleget og ubleget. (Juul 1807, ”Blancard”)

Rawert skriver i 1831, at blancards eller Rouen blancards er betegnelser for de almindeligste typer fransk lærred. Efter blegning bringes det til Rouen hvor det stemples med byens våben, et lam i et kors. Det eksporteres især til kolonierne og til Sydamerika, og anvendes til ”Skjorter for Almuen”. (Rawert 1831, tillægget ”Linnede Varer, Blancards”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].