Blonde

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Blonde

SPROG

Eng.: Blond lace; Ty.: Blonden; Fr.: Blondes. (Rawert 1831, ”Blonder”)

DEFINITION

Oprindelig fransk betegnelse for kniplinger fremstillet af naturfarvet silke. Navnet henviser til silkens lyse farve (blonde = lys). Efterhånden blev betegnelsen anvendt om kniplinger i alle farver. Nu bruges ordet mest om borter i forskellige fremstillingsteknikker, som efterligner knipling. De er ofte maskinfremstillede, men kan også være strikkede, hæklede, vævede eller gimpede. Materialerne varierer meget, ofte er det kunststof.

TID

BSHL skriver, at blonde-kniplingen opstod i Frankrig i midten af 1700tallet og blev højeste mode omkring 1805. Omkring 1835 blev blonde-kniplingerne fortrængt af de sorte chantilly-silkekniplinger. Der blev dog stadig fremstillet blonde-kniplinger mange steder gennem hele 1800tallet. (BSHL, ”Blonde”)

FORKLARING

BSHL skriver, at ordet blonde oprindelig er en fransk betegnelse for en knipling fremstillet af naturfarvet silke. Efterhånden blev ordet anvendt om alle kniplinger fremstillet af silke, selv de sorte. Blonde-kniplingen opstod i Frankrig i midten af 1700tallet og blev højeste mode omkring 1805. De blev på daværende tidspunkt fremstillet mange steder i Frankrig, bl.a. i Chantilly, Bayeux og Caen, men også i Belgien og Spanien blev der fremstillet blonder. Blonderne blev kniplet med fortløbende tråde i forholdsvis smalle strimler, der måtte sammenføjes med usynlige sømme, hvis der var behov for bredere stykker. Motiverne var ofte blomster kniplet i en glansfuld silketråd og fremhævet med en kraftig konturtråd, mens grunden blev kniplet med en særdeles fin tråd, der gav blonden det skrøbelige, næsten gennemsigtige udseende. Omkring 1835 blev blonde-kniplingerne fortrængt af de sorte chantilly-silkekniplinger. Der blev dog fortsat gennem hele 1800tallet fremstillet blonde-kniplinger, blot i mindre målestok. Mod 1800tallets slutning begyndte man tilligemed at fremstille dem af bomuld og på maskine. I dag bruges ordet blonde om borter i forskellige teknikker, der efterligner knipling. De kan være både strikkede, hæklede, vævede, gimpede eller maskinfremstillede. (BSHL, ”Blonde”)

CITAT

”Blonder ere fiine og tynde Kniplinger, som ere giorte enten af raae Silke, som endnu har fin naturlige Gummi hos sig, eller af halv Silke. De ere af alle Slags Mønstere, med og uden Blomster, og af forskiellig Bredde. Der er to Hovedsorter af dem: Modeblonder, som ikke udfordre saa megen Kunst, men giøres efter enhvers Godtbefindende og kaldes derfor paa fransk blondes de fantasie, herhen høre de saakaldte points d’Efpagne, points du roi og blondes en perfie med flere. Kunstige Blonder, fr. blondes travaillees, som næsten stedse giøres efter det samme Mønster, og beholde deres Værd, fordi de udfordre megen Kunst. Da de ere opfundne og giøres endnu for største Deel i Frankrig, har man kun franske Benævnelser paa dem; de giøres der i Chantilly, Bas, Bauzae, Ermont og flere Stæder, fra hvilke de føres til Tydskland og andre Lande. I den senere Tid har man ogsaa forfærdiget dem i Tydskland, især i det sachsiske ved Schneeberg, Unnaberg og flere Steder, som have en betydelig udenlandsk Afsætning. Blonder bruges til al Slags Fruentimmer-Pynt, og Handelen med dem er betydelig”.

(Juul 1807, ”Blonder”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].