Bologneserflor

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bologneserflor, bononisk flor

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, flor med kreppet overflade, vævet af silke. Som oftest sort. Anvendes til slør eller sørgeflor (se sørgeslør og sørgedragt).

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, “Bologneserflor”; Rawert 1831, “Bologneserflor”; Meyer 1924, ”Krep”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at bologneserflor er en slags flor, som ligner krepflor, men som laves på en anden måde. Det væves af den fineste silke, som andet flor, men meget tyndt og åbent. Efter det er taget af Væven trækkes det frem og tilbage på et kalveskind, hvis længste hår er afsvedne, herved fremkommer florets kreppede udseende. Det farves for det meste sort og bruges af ”Fruentimmere” til slør eller sørgeflor. (Juul 1807, “Bologneserflor”).

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Bologneserflor”)

Meyer skriver i 1924, at bologneserflor er en slags krepflor. Det sorte kaldes crespo og det hvide velo. (Meyer 1924, ”Krep”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].