Bommesi

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


409-81.24.07.jpg

Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Bommesi, baumseide, bomesie, bommersi, bommersie, bommersie, bommesiie, bomsi, bomside, bomsiede, bomsin

SPROG

ODS skriver, at det danske ord bommesi kommer af det middelnedertyske (plattyske) ord bomside, hvor bom betyder træ og side betyder silke, altså ”træsilke”. Bommesi og bombasin er i deres oprindelse samme ord. (ODS, ”Bommesi”).

DSDE skriver, at ordet bommesi kommer af det franske ord bonbasin, som vist er afledt af latinsk bombax, der betyder silkebomuldstræ. (DSDE, ”bommesi”)

Ifølge Rawert er silkebomuld, bomsilke eller træsilke en meget fin frøuld fra silkebomuldstræet, Bombyx goisypium, som vokser på Sumatra. (Rawert 1831, ”Silkebomuld” i tillægget)

Nudansk Ordbog skriver: ”(…) ænyda.; gennem plattysk bomsin, middellatin, bombacinum fra græsk bómbyx silke, jf. bombastisk; påvirket af plattysk bom (…). (NuO, ”Bommesi”)

Som det fremgår, antyder navnet, at dette tekstil oprindelig kunne være fremstillet helt eller delvist af fibrene fra silkebomuldstræet eller evt. af silke. Der er imidlertid ingen af de gennemgåede kilder, som forholder sig til dette spørgsmål.

DEFINITION

Bommesi betegner i 1600tallet, 1700tallet og begyndelsen af 1800tallet et tekstil vævet i kipperbinding af bomuld eller af bomuld og uld i en ikke nærmere beskrevet kombination. Ensfarvet eller stribet. Beskrives som tæt vævet og meget lig sardug og olmerdug.

TID

Andersen skriver, at ordet bommesi blev brugt tilbage i 1500tallet. (Andersen 1960, s. 517)

Se også betydning 2.

FORKLARING

Lorenzen skriver: ”Bommesi, sardug og olmerdug synes af tidlige beskrivelser at have lignet hinanden (…). De var alle kiprede. Bommesi nævnes dels alene som bomuld, dels som bomuld og uld sammen (…), alle kunne være ensfarvede og stribede”. (Lorenzen 1975, s. 12)

Juul skriver i 1807, at bommesi er vævet af bomuld og uld. Det kaldes undertiden urigtigt for bombasin. Det blev oprindeligt fremstillet i Milano, men nu (i 1807) fremstilles det ”i alle Fabriksstæder, dog mest i Nedersachsen: i Hamborg, Lübek, Lüneburg og i Mahrendorf i Westphalen”. I Tyskland synes stoffet af lavsmestrene og forsynes med kvalitetsmærker. Der er fire kvaliteter: 1) ”Det Superfine”, som stemples ”superfine”; 2) ”Doppeltadler”; 3) ”Forslaget Doppeladler”; 4) ”Enkeltadler. De sidste tre har navn efter ørnemotivet på mærkerne. (Juul 1807, ”Bomesie”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 – 2001, [DSDE]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Nudansk Ordbog. 11. udg. Kbh.: Politikens Forlag A/S, 1982, [NuO]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Bommesi, baumseide, bomesie, bommersi, bommersie, bommersie, bommesiie, bomsi, bomside, bomsiede, bomsin

SPROG

Eng.: Fustian; Ty.: Barchent, Parchent; Fr.: Futaine Basin. (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Bommesie”)

Se også betydning 1.

DEFINITION

I begyndelsen af 1800tallet ændrer bommesi betydning. Hvorvidt det oprindelige tekstil gradvist ændrer karakter, eller om der er tale om et brat skifte, er uvist. Men ordet betegner herefter et tekstil der stadig er vævet i kipperbinding, men nu bliver det opkradset (se opkradsning), og dermed låddent på vrangsiden. Det er hvidt og normalt fremstillet af ren bomuld, men forekommer også med kæde af hør. Produceres forskellige steder i Europa også i Danmark. Anvendes til bl.a. for, underskørter, sengebetræk, nattøj og babytøj.

TID

Ordet figurerer stadig i retskrivningsordbogen i 2001. (Retskrivningsordbogen 2001, „Bommesi“)

Se også betydning 1.

FORKLARING

Rawert skriver i 1831, at bommesi er et hvidt, tæt tekstil, som er opkradset på den ene side, det væves tre- eller fireskaftet (se væveteknik). Det bruges til for, sengebetræk m.m. (Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Bommesie”)

Salmonsen og Meyer skriver i henholdsvis 1915 og 1924, at bommesi er det samme som ruet (opkradset) barchent. (Salmonsen, ”Barchent”; Meyer 1924, ”Barchent”)

Sterm skriver i 1937, at bommesi er en kipret (se kipperbinding), bleget bomuldsvare, vævet med blødtspundne skudgarner (se skud), som opkradses på vrangen. Bruges til “Nattrøjer for ældre“ og til babyudstyr. (Sterm 1937, s. 139)

Andersen skriver, at ordet dækker forskellige slags bomuldsstoffer.“ I senere tid især tykt, opkradset, oftest hvidt, tre eller fire skafts bomuldsstof“ (se væveteknik). (Andersen 1960, s. 517)

CITAT

”Bommesie, T. Barchent, Parchent, F. Futaine Basin, E. Fustian, et tæt, paa den ene Side ruet hvidt Tøi, som væves 3- eller 4-skaftet, og kippret. Da ved Vævningen 2/3 eller ¾ af Kjædetraadene gaae i Veiret, og kun 1/3 eller ¼ blive nede, ligge Bomuldstraadene mere fri paa den nederste, end paa den øverste Side, og blive opkradsede; hvorved Siden bliver rue. Efter Blegningen gjentages Opkradsningen og Jævnstrygningen. Herved bliver Tøiet varmere, og som saadant søgt til Underfoder, Sengeovertræk, m. m. Man har glat, stribet, enkelt, dobbelt, og halvt af Bomuld, ved hvilket sidste Kjæden er af Hørgarn. Dansk Bommesie er 1 ¼ Alen br., 36 Alen langt; engelsk af forskjelligt Maal”.

(Rawert 1831, ”Bomuldstøi, Bommesie”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Nudansk Ordbog. 11. udg. Kbh.: Politikens Forlag A/S, 1982, [NuO]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Retskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn. 3. udg. Kbh.: Alinea – Aschehoug Dansk Forlag A/S, 2001, [Retskrivningsordbogen 2001]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Sterm, Poul: Textil, praktisk varekundskab: metervarer. Kbh.: Jul. Gjellerups Forlag, 1937, [Sterm 1937]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].