Bomuld

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Materialet bomuld omtales i ældre kilder undertiden som catun, cattun, cartun, katun, kattun eller kartun. Disse ord bruges imidlertid også om en bestemt tekstiltype vævet af bomuld, se kattun.

SPROG

Eng.: Cotton (Juul 1807, “Bomuld)

Ty.: Baumwolle (Juul 1807, “Bomuld”)

Fr.: Cottone (Juul 1807, “Bomuld”) eller coton (GRO dansk – fransk, “Bomuld”)

DEFINITION

Bomuld betegner både selve bomuldsplanten (lat.: Gossypium) og fibrene som omgiver bomuldsplantens frø, også kaldet frøuld, frøhår eller frøfibre. Planten dyrkes både med henblik på frøfibrene og de olieholdige frø. De gullig-hvide frøfibre består af næsten ren cellulose. De anvendes til tekstilfremstilling eller til vat. Bomuld dyrkes mange steder på Jorden, men kun i tropiske og subtropiske egne.

TID

BSHL skriver, at bomuldsdyrkningens oprindelse skal søges i det østlige Indien og i Syd- og Mellemamerika. Den ældste kendte bomuldsvævning er fundet i Pakistan, og stammer antagelig fra omkring år 3000 f.Kr. Fra Peru har man bevaret fragmenter af bomuldsvævning, der dateres til ca. 2000 f.Kr. I Europa nævnes bomuld første gang af Herodot i år 445 f. Kr. Han beskriver den som en indisk plante. I 1200tallet begyndte italienerne og spanierne at indføre råbomuld til videreforarbejdning fra Indien. Fra Sydeuropa nåede bomulden omkring midten af 1300tallet Tyskland og blev forarbejdet i det Fuggerske Olmerdugsvæveri (se olmerdug) i Augsburg samt i Ulm, Basel og Brügge. I Amerika gjorde man omkring 1607 de første dyrkningsforsøg i Virginia og herfra bredte bomuldsdyrkningen sig i løbet af det næste århundrede til en række andre amerikanske stater. (BSHL, ”Bomuld”)

DSDE skriver, at ikke før 1600tallet kom bomuldsvarer til at spille en større rolle i Europa; de blev dengang indført fra Indien. Men fra slutningen af 1700tallet oprettedes spinderier og væverier i England, der anvendte bomuld dyrket i Nordamerika. Råbomuldsproduktionen i slaveplantagerne i USA’s sydstater og forarbejdningen i den engelske bomuldsindustri ekspanderede volsomt under den industrielle revolution, og denne råvare blev en af den tidlige tekstilindustris vigtigste. I sidste halvdel af 1800tallet blev der oprettet mange mekaniserede spinderier og væverier i det øvrige Europa og i USA. (DSDE, ”Bomuld”)

FORKLARING

DSDE skriver, at bomuld er den eneste naturfiber, hvoraf produktionen har været stigende siden 2. verdenskrig, samtidig med at kunstfibre har erobret over halvdelen af det samlede marked. Det skyldes bl.a. bomuldens mange gode egenskaber: Fibrenes flade, skruede form bevirker de er lette at spinde, de bedste fibre er op til 60 mm lange. Bomuldsstof er behageligt på huden, det er fugtabsorberende, det er let at farve og efterbehandle på andre måder (f.eks. mercerisering). I 1993 udgjorde verdensproduktionen af bomuldsfibre ca. 17 mio. ton. Lidt over tre fjerdedele af den samlede produktion finder sted i Kina, USA, det tidligere Sovjetunionen, Pakistan og Indien. Endvidere findes der en mindre fiberproduktion i Brasilien, Tyrkiet, Australien, Egypten og Mexico. (DSDE, ”Bomuld”)

BSHL skriver, at der på hvert af bomuldsplantens frø vokser mellem 1200 og 7500 hår af en længde på ca. 10 – 55 mm. Hvert bomuldshår er en celle, der er dannet af cellerne i frøskallernes overhud. Nogle bomuldsarter danner kun lange hår, mens der på de fleste sorter findes både filt og lange hår. Tidligere blev bomulden plukket med håndkraft, nu foregår det med maskiner. Efter plukningen adskilles fibrene fra frøkornene på en såkaldt egreneringsmaskine. Forskellige rensningsanlæg, der fjerner urenheder, er forbundet med egreneringsmaskinen. Herefter presses bomulden i baller, for at blive videresendt til spinderierne. På grund af sugeevnen, den høje vådstyrke og den derfor gode vaskebestandighed bruges bomuld først og fremmest til undertøj, sengelinned, dækketøj, håndklæder og viskestykker. Desuden anvendes den til sommertøj, boligtekstiler, sytråd, overtøj m.m. (BSHL, ”Bomuld”)

CITAT

”Bomuld, (…). Paa de danskvestindiske Øer avles i gode Aaringer omtrent 150.000 Pund, hvoraf det meste gaaer til Kiøbenhavn, hvorfra en Deel igien udføres. (…) Siden de engelske Bomuldsmanufakturer (virksomheder der forarbejder bomuld. Red.) ere stegne til en saa overordentlig Høide og Mængde, trækker England fra alle Lande og alle Verdensdele den største Mængde Bomuld til sig, og London er fornærværende den Stad, hvor det største Oplag af Bomuld findes. I Aaret 1780 var Indførselen af Bomuld til England neppe 5 Millioner Pund. Ved et Middeltal af de fem sidste Aar indføres nu aarlig hen ved 50 Millioner Pund, og af denne uhyre Mængde, er det som igien udføres i raae Tilstand lidet eller intet. Det meste gaaer ud som Garn eller forarbejdet til Tøier. (…) Bomuldens Nytte og Brug til Garn, Tøier, Strømper, Huer, Vanter og deslige, er bekiendt. Formedelst dens Blødhed, Fasthed og Bequemhed til at modtage alle Slags skiønne Farver, som og formedelst den Fiinhed, hvortil den kan spindes, lader den sig benytte og bearbejde paa en mangfoldigere Maade end Silke, Hør eller Uld, og blandet med disse, giver den Modens Luner en viid Mark. Den har desuden det Fortrin for Uld, at de deraf forarbejdede Tøier ere lettere og ikke saa varme som uldne Tøier, uden dog at have den for det menneskelige Legme skadelige Egenskab som Lærred har, at Uddunstningerne samle sig som Sved paa Overfladen, hvorfor og Klæder af Bomuldstøi ere saa beqvemme og almindelige i de varmere Lande. Bomuldens benyttelse til Tøier var allerede i de ældste Tider bekiendt i Asien, og der driver man Forarbeidelsen af dette Produkt til den Høide, at de europæiske Manufakturer med al deres Kunst og Maskiner have endnu ikke været i Stand til at levere Bomuldstøier saa fiine, eller til den Priis som i Ostindien.

(Juul 1807, ”Bomuld”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Den Store Danske Encyklopædi. Bd. 1 – 20. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994 – 2001, [DSDE]. Gyldendals røde ordbøger. Dansk – fransk. 6. udg. Kbh.: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, 1997, [GRO dansk – fransk] Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].