Bomuldsgarn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bomuldsgarn

SPROG

Eng.: Cotton yarn (Meyer 1924, “Bomuldsgarn”; Rawert 1831, “Bomuldsgarn”), Spun Cotton (Rawert 1831, “Bomuldsgarn”), cotton twist (Rawert 1831, “Bomuldsgarn”) eller Twist (Meyer 1924, “Bomuldsgarn”).

Ty.: Baumwolle(n)garn (Meyer 1924, “Bomuldsgarn”; Rawert 1831, “Bomuldsgarn”).

Fr.: Coton filé (Rawert 1831, “Bomuldsgarn”) eller Fil de coton. (Meyer 1924, “Bomuldsgarn”)

DEFINITION

Garn spundet af frøhår fra bomuldsplanten.

TID

Se bomuld.

FORKLARING

Oprindelig blev garnet håndspundet v.h.a. håndten eller rok. Men under industrialiseringen udvikledes egentlige spindemaskiner, hvor ”Spinning Jenny” formodentlig var den første mekaniske, udviklet i England af James Hargreaves i 1760érne. Spindemaskinen blev senere forbedret af Richard Arkwright (1732 – 1792) og Samuel Crompton (1753 – 1827) og bidrog til at revolutionere tekstilindustrien, da Arkwright i 1771 begynder at udnytte vandkraft som energikilde. (DSDE, ”Spinning Jenny” og ”Arkwright, Richard”). Se også spinding.

Rawert skriver i 1831 og Salmonsen i 1919, at bomuldsgarn ofte får navn efter den benyttede spindemaskine. Man har to hovedtyper Mule og Water (eller Vater). På Watermaskinen kan kun spindes fastsnoet garn, som kaldes Vatergarn eller Watertvist. På Mulemaskinen kan spindes garn af enhver finhed. Det, som er snoet meget fast og ligner Vatergarn, kaldes Middelgarn, det løsere snoede og dermed blødere kaldes Mulegarn eller Muletvist. (Rawert 1831, “Bomuldsgarn”; Salmonsen, ”Garn”)

Salmonsen m.fl. skriver, at garnet som oftest bliver appreteret, efterbehandlet (se appretering). F.eks. dampet for at blive blødere, svedet for at bortbrænde fremstående fibre eller merceriseret (se mercerisering) for at blive blankt og stærkt. (Salmonsen, ”Garn”)

Garnets tykkelse / finhed angives ved et nummer. DSDE skriver i 1997, at der findes mange garnnumreringssystemer, men alle er baseret på forholdet mellem garnets vægt og længde. Grundlæggende er der derfor to systemer. I det ene angiver tallet vægten af en bestemt garnlængde. I det andet angiver tallet den længde der går på en bestemt vægt. Det internationale system Tex angiver, hvor mange gram 1000 meter garn vejer. Det metriske garnnummer Nm angiver længden af 1 gram garn. I England bruges en særlig numrering for bomuldsgarn, Ne, der angiver antallet af fed (hanks), hvert med en garnlængde af 840 yard, der går på et engelsk pund. (DSDE, ”Garnnummerering”)

Se også tvist og bomuld.

CITAT

”Bomuldsgarn, (cotton filé), er spundet Bomuld. Den spindes deels umiddelbar med haanden paa egne rokke, deels og fornemmelig paa Maskiner. Ved Spinding paa Rokke, kan Traaden blive mere fiin og jevn, og i Ostindien, hvor Bomuldsspinderiet er drevet til den høieste Grad af Fuldkommenhed, spindes al Bomuld med Haanden; men Arbeidet gaaer meget langsomt, da et Menneske kun kan spinde én Traad, da det derimod ved Maskiner, hvor en Arbeider paa engang fører efter Traadens Beskaffenhed fra 60 til 120 Tene, kan gaa meget hurtigere, hvorfor og disse Spindemaskiner nu bruges overalt i Europa ved alle Bomuldsmanufakturer (virksomheder der forarbejder bomuld). Men inden Bomulden kan spindes, maa den først undergaae adskillige Tilberedelser. Frabrikanten faaer den af Kiøbmanden i tætpakkede Baller, i hvilke Bomulden endnu som oftest er meget ureen. Han lader den derfor rense og banke; derpaa bliver den kæmmet og kartet. Ved Bomuldsmanufakturer forrettes nu ogsaa dette Arbejde ved hielp af store Kartemaskiner. Fra Kartningen kommer Bomulden i lange tynde Tøirer eller Ruller, og er nu skikket til at spindes. Selv i Europa har man i de tidligere Tider drevet Bomuldsspinderiet til den Fuldkommenhed, at et eneste Lod Garn har givet en Traad af 9700 Alens Længde. Et saadant Lod Garn koster i Almindelighed 1 Rdl. I Ostindien, hvor man har drevet den Kunst at spinde Bomuld allervidest, betales det fiineste Garn med 40 – 60 Rdlr. Pundet. Bomuldsgarn er en temmelig vigtig Handelsartikel. I de tyrkiske Lande saavel i Europa som i Asien spindes en stor Mængde Bomuld, og Stæderne Smyrna (nu Izmir,Tyrkiet. Red.), Gallipoli (Tyrkiet. Red.) og Salonichi (Grækenland. Red.) drive dermed en betydelig Handel. Tilforn fik Frankrig det meste af dette levantiske Garn, som det siden igien udførte over Marseille til Italien, Tydskland, Schweits og Holland (Levanten, ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred. Red.). Nu hente uden Tvivl Englænderne det meste. Den fiineste Sort af dette levantiske Garn koster i Smyrna 20 Rdlr. Pundet. (.…).

(Juul 1807, ”Bomuldsgarn”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Den Store Danske Encyklopædi. Danmarks Nationalleksikon A/S, 1994, [DSDE]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].