Bomuldstøj

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


054-81.21.03.jpg

VARIATIONER

Bomuldstøj, bomuldstøy, bomuldstøi

SPROG

Eng.: Cotton goods (Rawert 1831, ”Bomuldstøi”; Meyer 1924, “Bomuldstøjer”), Cotton stufs (Rawert 1831, ”Bomuldstøi”).

Ty.: Baumwollenzeuge (Rawert 1831, ”Bomuldstøi”; Meyer 1924, “Bomuldstøjer”).

Fr.: Cotons, Etoffe de Coton (Rawert 1831, ”Bomuldstøi”), Toile de coton (Meyer 1924, “Bomuldstøjer”).

DEFINITION

Overordnet betegnelse for tekstiler vævet af bomuldsgarn.

TID

BSHL skriver, at man i Asien, Syd- og Mellemamerika har man en lang tradition for at forarbejde bomuld. Europæerne begynder så småt, at gøre asiaterne kunsten efter i middelalderen. Men først med den industrielle revolution fra midten af 1700årene kommer der for alvor gang i en større produktion af bomuldsvarer i Europa. (BSHL, ”Bomuld”)

Se også bomuld og bomuldsgarn.

FORKLARING

Juul skriver i 1807: ”Europæerne efterlignede Østerlændingen med Held; de frembragte endog en større Mangfoldighed af Tøier, ved at blande Bomuldsgarnet med Silke, Uld- eller Hørgarn; men den høie grad af Fiinhed og den Livlighed i Farverne, som Ostindiens Beboere forstaae at give visse Sorter af deres Bomuldstøier, have de dog ikke endnu kunnet til fulde opnaae”. Han inddeler bomuldstekstilerne i tre hovedtyper 1) hvide, 2) farvede og 3) malede og trykte:

1) De hvide Bomuldstekstiler kaldes musseliner (se musselin). I handlen bruges betegnelsen hvide varer. Fejlagtigt kaldes de også for netteldug, fordi man tidligere, vævede lignende tekstiler af nældefibre. Hvis stoffet er grovere, kaldes det hvidt cattun (se kattun).

2) De farvede bomuldstekstiler er enten ensfarvede, stribede eller ternede i forskellige farver. Til de stribede og ternede tekstiler indfarves garnet. De ensfarvede tekstiler farves, efter de er taget af væven, de kaldes baftas og er røde, blå eller sorte.

3) De malede og trykte bomuldstekstiler er trykt eller malet med pensel. ”De sidste ere langt skiønnere og have friskere og mere levende Farver. Man kalder dem i Almindelighed Sirtser, Chites, eller Indienner”. (Se chintz, sirts og indienne). De trykte kaldes cattun (se kattun).

Fra Bengalen (Region i Sydasien omfattende Bangladesh og den indiske delstat West Bengal) får man andre bomuldsstoffer, der ikke kan henføres under de foregående tre typer. Disse stoffer er vævet i kipperbinding, mønstervævede, eller broderede med silke eller bomuldsgarn. ”Disse tøiers fiinhed, mønster og levende farver ere uefterlignelige i Europa” (Juul 1807, ”Bomuldstøy”).

Der var en stor mangfoldighed af bomuldstekstiler i begyndelsen af 1800tallet. I Rawerts vareleksikon fra 1831 gennemgåes 192 forskellige navngivne bomuldstekstiler, som er i handlen på daværende tidspunkt. Rawert inddeler bomuldstekstilerne i følgende hovedtyper:

1) lærredsvævede (se lærredsbinding), f.eks. kattun, kammerdug, calico, musselin og jakonet.

2) kiprede (se kipperbinding), f.eks. croise, bommesi og nankin.

3) mønstervævede / faconnerede, f.eks. musselin med croisestriber og bomuldsdamask (se damask).

4) fløjl, f.eks manchester.

(Rawert 1831, ”Bomuldstøi”)

Meyer skriver i 1924, at bomuldstøjer kan inddeles i fem hovedtyper:

1) ”Glatte lærredsagtige Bomuldstøjer”. Bl.a. dowlas, creton og musselin.

2) ”Gazeagtigt vævede Tøjer”. Bl.a. gaze og bobinet / tyl.

3) ”Kiprede (croiserede) tætte Tøjer” (se kipperbinding). Bl.a. barchent, drejl og dvælg.

4) ”Mønstrede eller faconerede Tøjer”. Bl.a. dimity og pike.

5) ”Fløjlsvævede Bomuldstøjer”. Bl.a. bomuldsfløjl (se fløjl), manchester og velveteen.

Meyer oplyser, at produktionen af bomuldstekstiler på daværende tidspunkt har taget et meget betydeligt opsving i Danmark og Norge, især for de ”grove Vares” vedkommende. Det er ikke længere nødvendigt at importere disse. (Meyer 1924, ”Bomuldstøjer”)

CITAT

-

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].