Bowlerhat

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bowler, bowlerhat

SPROG

-

DEFINITION

Stiv, rundpuldet herrehat af filt med opbøjet skygge i siderne.

TID

ADEC skriver at bowlerhatten fik sit navn omkring 1850-1860, men at hattens udformning kendes i England allerede fra 1820erne. (ADEC: ”bowler”)

FORKLARING

Hatten har sit navn fra den engelske hattemager William Bowler, som drev forretning i London omkring 1850. (ADEC: ”bowler”)

Bech skriver, at den engelske bowler blev særligt populær i Danmark i perioden 1840-1890. Bowleren var en stiv, rundpuldet hat med smal skygge fremstillet af filt. Farven var oftest sort, men den kunne også forekomme i grå. Oprindeligt var hatten en hovedbeklædning for håndværkere, men den vandt hurtigt indpas i de øvrige samfundslag. Hatten var et blandt flere uformelle alternativer til den fine høje hat i hverdagen i sidste del af 1800-tallet. Til de finere lejligheder var det dog udelukket at bære bowler. (Bech, 1989: 60)

Cock-Clausen omtaler bowlerhatten i perioden 1890-1920. Den beskrives som en stiv filthat med ret høj, rund puld og opbøjet skygge i siderne. (Cock-Clausen, 1994: 50)

CITAT

-

FORFATTER

Anne Friis Bertelsen, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen.

KILDER

Beard, Charles og C.W. & P.E. Cunnington: A Dictionary of English Costume 900-1900. London: Adam & Charles Black, 1960 (ADEC).

Bech, Viben: Danske dragter. Moden 1840-1890. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1989 (Bech, 1989).

Cock-Clausen, Ingeborg: Moden 1890-1920. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1994 (Cock-Clausen, 1994).