Brüsseler læder

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Brüsseler læder, brysseler læder

SPROG

-

DEFINITION

Læder af hvidgarvede gede- og lammeskind (se garvning og allunskind). Altid rødt. Beskrives som fint og silkeagtigt.

TID

Omtales hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Brüsseler Læder”, Rawert 1831, ”Brüsseler Læder”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at brüsseler læder er et meget fint læder af hvidtgarvede gede- og lammeskind (se garvning og allunskind). Skindene garves på samme måde som det såkaldte ”erlanger læder”, og det er kun Brüsseler læderets røde farve, som adskiller de to typer. Læderet får sin røde farve ved, at ”Man udtrækker med en Spiritus Farven af Skarlagens Klædelapper, og overstryger dermed Læderet ved Hielp af en Svamp. Det har et fiint silkeagtigt Udseende.” (Juul 1807, ”Brüsseler Læder”)

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Brüsseler Læder”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].