Bremerlærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bremerlærred

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, lærred, produceret i Westfalen (område i Tyskland). Appreteret (se appretering) i Bremen og videresolgt derfra.

TID

Omtales hos Juul i 1807, Rawert i 1831 og Meyer i 1924. (Juul 1807, “Bremerlærred”; Rawert 1831, “Linnede Varer, Bremerlærred”; Meyer 1924, “Bremerlærreder”)

FORKLARING

Juul skriver i 1870, at bremerlærred er et Westfalsk lærred, som blev appreteret, efterbehandlet i Bremen og solgt videre derfra. Det lærred som væves i Bielefeld, Ravensberg, Varendorf og Hannover kaldes undertiden også bremerlærred, fordi størstedelen af handlen med det også foregår via Bremen. (Juul 1807, ”Bremerlærred”). Se bielefelderlærred.

En næsten identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, “Linnede Varer, Bremerlærred”)

Meyer skriver i 1924, at bremerlærreder er ”raa Westfalske Lærreder, som udføres over Bremen under forskellige benævnelser”. (Meyer 1924, ”Bremerlærreder”)

Med rå lærreder menes der lærreder, som kun har fået en ufuldstændig efterbehandling eller slet ingen. Der synes altså at være sket en ændring, da en stor del af lærrederne i begyndelsen af 1800tallet appreteredes i Bremen.

CITAT

”Bremerlærred, en Sort vestphalsk Lærred, som kun i Bremen gives sin Apretur og derefter forsendes til forskiellige Steder. Det er 5/4 bredt og 20 Alen langt. Man har ogsaa noget, som er 1/8 længere, og hvoraf to Stykker ere lagte sammen, for at spare Tolden. Desuden kaldes ofte alt det Lærred, som forfærdiges i Bielefeld, Ravensberg, Varendorf og flere Steder i Westphalen og i Hannover med dette Navn, fordi Bremen fører den betydeligste Handel dermed, og forsender det til Holland, Spanien, Amerika, Vestindien og flere Steder”.

Juul 1807, ”Bremerlærred”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].