Brocherede tekstiler

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Brocherede tøier, brocherede tøjer, brocherte tøier, brocherede tekstiler, brocherede stoffer

SPROG

Eng.: Wroughti stuffs. (Rawert 1831, “Brocherede Tøier”)

ty.: Brochirte Zeuge. (Rawert 1831, ” Brocherede Tøier”)

fr.: Etoffes brocheès. (Rawert 1831, ”Brocherede Tøier”)

DEFINITION

Tekstiler med indvævede mønstre, fremstillet v.h.a. teknikken brochering. Motiverne, der som oftest har en anden farve end grunden, kan f.eks. være blomsterbukettet og / eller blomsterranker, hvilket er typisk for 1700tallets brocherede tekstiler. Moderne brocherede tekstiler har et meget varieret udtryk. Brocherede tekstiler kan være vævet af silke, uld, hør eller bomuld og i nyere tid også af kunststoffer. Traditionelt anvendt til bl.a. kjoler, veste og møbelstoffer.

TID

Se Brokade.

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at både uld- og silketekstiler kunne være brocherede. De brocherede silketekstiler kan inddeles i to typer: De som ikke har indvævede guld- og sølvtråde og de som har. (Juul 1807, ”Brocherte Tøier”)

Meyer skriver i 1924, at de brocherede tekstiler har mange fordele fremfor de lancerede (se lancering), hvor mønstertrådene ligger løst på vrangen fra mønsterfigur til mønsterfigur, hvilket gør disse tekstiler meget tungere. De brocherede tekstiler er dog betydeligt dyrere at fremstille. De væves både i silke, uld og bomuld og anvendes til ”kjoletøjer, Møbelstoffer, Sjaler, Vestetøjer, Baand, Tresser o.l. i forskellige Udførelser alt efter Modens Fordringer”. (Meyer 1924, ”Brocherede Tøjer”)

Se også brochering og brokade.

CITAT

Se brochering.

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].