Brochering

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Brochering

SPROG

-

DEFINITION

En mønstervævningsteknik hvor mønstertrådene løber uafhængig af bundvævningens binding (se væveteknik). For hver mønsterfigur f.eks. en blomsterbuket indvæves der med separate skytter (brochérskytter) mønstertråde, som kun løber frem og tilbage inden for mønsterfigurens konturer. Mønstertrådene går således ikke fra kant til kant over hele stofbredden. Gør de det kaldes teknikken for lancering.

TID

Se brokade.

FORKLARING

BSHL skriver, at brochering er en mønstervævningsteknik. For hver mønsterfigur indvæves der med separate skytter ekstra mønstertrådetråde, som kun løber frem og tilbage inden for mønsterfigurens konturer. Mønsterskudet (se skud) går således ikke fra kant til kant over hele stofbredden. Gør den det kaldes teknikken for lancering. (BSHL, ”Brochering”).

Textil 1946: ” … Det minder om Brodering, men er let at kende derfra, da Mønstertraadene altid ligger mellem to Skudtraade, aldrig paa skraa af vævningen og aldrig er stukket gennem en af Kæde- eller Skudtraadenne”. (Textil 1946, bd. 1, s. 93 - 94).

Se også Brocherte Tøier.

CITAT

”Brocherte Tøier, kaldes alle de Tøier, i hvilke Blomster efter Naturen ere indvævede, med de rigtige Farver og Skatteringer. Dette konstige Arbejde giøres med mange smaa Skytler, der indeholde de forskiellig farvede Traade, som udfordres til Blomsterne, hver Farve paa sin Skytle. Da nu Blomsternes forskiellige Farver kun kan frembringes ved de enkelte Traades Indvævning, maa Væveren kaste de forskiellige smaa Skytler ind paa de Steder, hvor Blomsterne skal være. Disse saaledes indslagne Traade, indvæves paa Tøiets vrange Side, og ligge frie paa dets Rette, og danne herved Blomsterne adskilte fra Tøiets al-mindelige Grund. Til denne Vævning er der i Silke- og Uldmanufakturerne egne Vævere, som have lagt sig efter denne Konst. Baade uldne og silke Tøier kunne være brocherte. De brocherte Silketøier kunne inddeles i to Sorter. 1) De som ikke have rige Traade, d.e. Guld- eller Sølvtraade, enten i Rendingen, eller i Blomsterne. Disse have ofte baade Blomster i Taftgrunden, hvilke da ere af samme Farve som den, og tillige brocherte Blomster. 2) De rige Tøier, som have baade i Rendingen og Isletten, og undertiden ogsaa i de brocherte Blomster selv Guld- eller Sølvtraade. I de nyere Tider har man giort et let Silketøi med omstrøete Blomster i Taftgrund, hvilket kaldes Batavia, og regnes til brocherte Tøier. I alle brocherte Tøier er der en dobbelt Islet, nemlig den almindelige og den som paa de behørige Steder danne Blomsterne. Brocherte Tresser og Baand, ere de, i hvilke saadanne brocherte Blomster ved Isletten ere frembragte.”

(Juul 1807, ”Brocherte Tøier”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS].