Brokade

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Brokade, brocade

SPROG

-

DEFINITION

Vævet tekstil. Ordet dækker traditionelt over mønstervævede silkestoffer med brochering i guld, sølv eller silke. Nu fremstilles brokade undertiden helt eller delvist af kunststoffer. Visse guld-, sølv- og silkestoffer uden brochering kaldes også brokade. Tekstilet har sin oprindelse i Kina, men i løbet af middelalderen udbredes fremstillingen til Europa. Brokade er gennem tiden blevet anvendt til mange formål inden for både rumudsmykning og beklædning.

TID

BSHL skriver, at de ældste silkebrokader, man kender til, blev fremstillet i Kina, omkring begyndelsen af vor tidsregning, herfra spreder brugen af silke sig til Europa. Der opstår tre hovedcentre for fremstilling af brokade: Byzans (Det Byzantinske Rige), Italien og Frankrig. Byzans har sin storheds tid fra ca. 800-1200, Italien fra ca. 1200-1600 og Frankrig fra ca. 1600-1800. (BSHL, ”Brokade”)

FORKLARING

Iflg. BSHL blev de byzantinske brokader især brugt ved kejserhoffet og af kirken. Motiverne var i reglen heraldiske dyr ofte indtegnet i runde figurer.

I Italien efterlignede man de byzantinske silkestoffer, men i 1300 tallet udvikledes en mere levende naturalistisk stil med blomster og dyr, der i 1400 tallet ændrede sig til en meget stormønstret stil, ofte med et karakteristisk granatæblemotiv. Italienerne udviklede også en meget populær kombination af fløjl og brokade. Brokaderne blev anvendt til både rumudsmykning og beklædning, såvel religiøs som verdslig.

I løbet af 1600 årene bliver Italien overhalet af Frankrig især med hensyn til fremstillingen af lettere brokadestoffer til beklædning. De franske mønstre var først en videreudvikling af granatæblemotivet og senere, især i 1700tallet mere naturalistiske vækstmotiver. De franske brokader udemærkede sig desuden ved at have flere farver. I de såkaldte pragtstoffer kunne der være op til 40-50 farver ud over guld og sølv.

Brokade vævning var en meget langsom proces. Hver farve i mønsteret skulle indføres på sin egen håndskytte. Både i 1600- og 1700 tallet blev der gjort forsøg på at forenkle og forbedre processen, men først kort efter år 1800 lykkedes det for J.M. Jacquard at konstruere en vævestol, der snart erstattede alle tidligere væve til mønstervævning. Brokaderne er siden da blevet vævet på denne jacquardvæv og dens moderne afløsere. I 1800tallet og særlig i de sidste årtier produceredes der industrielt fremstillede billige brokader i store mængder især til beklædning, en mindre andel blev brugt til møbelbetræk og vægbeklædning.

Det kan give anledning til forvirring, at ordet brokade både bruges om silkestoffer med brochering i guld og sølv og om visse guld- og sølvstoffer uden brochering. BSHL skriver, at flere forskere på grund af denne uklarhed foretrækker at bruge den tekniske betegnelse ”brocheret stof”. Det medfører imidlertid, at gruppen af stoffer bliver meget omfattende både i tid og rum, da adskillige landes folkelige vævninger i uld eller hør ofte er mønstrede i en eller anden form for brocheringsteknik. (BSHL, ”Brokade”)

CITAT

”Brocade, er et Slags Silketøi, med indvævede Guld- eller Sølv-Blomstre, eller og med Guld- eller Sølv-tråde. Det er et brocheret Tøi, hvis Grund er enten atlasagtig (se atlas. Red.), eller som Gros de Tours. Hvorledes det end er, maa man altid tage til Rendingen (se kæde. Red.) fiin Tours orgasinsilke (se organsinsilke. Red.) og til Isletten (se skud. Red.) kogt, tvunden, raae Silke. Det rigeste og bedste Brocade faaes fra Lyon, ligesom det ogsaa har det smagfuldeste Mønster. Breden er som Gros de Tours, men Længden forskiellig. Det bruges til Klæder, Huer, Kirkeornater og andet. Fra Indien og China faaes ogsaa en Deel Brocade, især fra Canton og Føkien”.

(Juul 1807, ”Brocade”).

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].