Brunel

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Brunel, brynel, prunel, prynel

SPROG

ODS skriver, at ordet stammer fra fransk prunelle, egentlig: (stof sort som) slaaen, afledt af prune, blomme. (ODS, ”Brunel”)

DEFINITION

Tekstil, normalt vævet af uld i kipperbinding, kan have kæde eller skud af bomuld eller hør. Kæde af silke forekommer også. Beskrives i de fleste kilder som kraftigt og tæt vævet. Anvendt til brynels sko, skafter på damestøvler, halsbind, gamacher, møbelbetræk, mm.

TID

Det fremgår af ODS, at brunel og brunels sko omtales i litteratur fra 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet (ODS, ”Brunel”)

FORKLARING

Andersen skriver i 1986, at brunel er et tætvævet, kipret uldstof, der især blev brugt til sko eller til skafter på damestøvler. (Andersen 1986, s. 117 og 243)

Rawert skriver i 1831, at prunel er ”et fiint kippret uldent Tøi, vævet som >Merino, men noget tættere. I Kjæden er dobbelt saamange Traade af lige Fiinhed. For det meste farves det sort, og bruges til Møbler, Damesko, etc.” (Rawert, ”Uldent Tøi, Prunel”)

Salmonsen skriver i 1916, at brunel er et ”tæt, svært, hel- eller halvuldent, kipret Stof, der især bruges til Skafter i Damefodtøj, til Halsbind, Gamasker (gamacher. Red.) o. lign.” (Salmonsen, ”Brunél”)

Meyer skriver i 1924, at brunel, prunel er ”et svært, tæt vævet kipret Uldstof, som dog ofte har kæde eller Islæt af Bomuldsgarn eller Hørgarn og undertiden silkekæde”. Det er normalt vævet af et hårdt spundet kædegarn med skud af uspundet kamuldsgarn (se kamgarn), bruges navnlig til damefodtøj, halsbind o. lign. (Meyer 1924, ”Brunel”)

Meyers oplysninger om tekstilets binding (se væveteknik) er modstridende. Han skriver først, at det væves i en kipperbinding og senere, at det væves i en satinbinding.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].

Termen optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].