Bruneller

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Bruneller, brynels sko

SPROG

ODS skriver, at ordet stammer fra fransk prunelle, egentlig: (stof sort som) slaaen, afledt af prune, blomme. (ODS, ”Brunel”)

DEFINITION

Fodtøj, støvler eller støvletter til kvinder, som bl.a. blev syet af tekstilet brunel. Ordet dækker i 1800tallets første halvdel over et fikst og let stykke fodtøj, men i århundredets sidste halvdel bruges det om solide lave støvler af klæde el.lign.

TID

Det fremgår af ODS, at brunel og brunels sko omtales i litteratur fra 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet (ODS, ”Brunel”)

FORKLARING

Lorenzen skriver i 1975, at bruneller eller brynelssko i første halvdel af 18ootallet betegner ganske lave støvler eller støvletter af silke, atlas eller atlaskvævet (se satinbinding) bomulds- eller uldstof. På det tidspunkt havde de flade lædersåler, firkantet bred tå og var snøret på siden. De kunne være både hvide, rosa, blå og sorte. Det var i denne del af århundredet et fikst og let stykke fodtøj. I 1800 tallets sidste halvdel bruges betegnelsen derimod om solide lave støvler af klæde el. lign. Omtalen af et menneske i bruneller havde da en nedsættende klang. (Lorenzen 1975, s. 190)

CITAT

-

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Danske dragter. Moden 1790-1840. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1986, [Andersen 1986]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS].

Termen optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013, [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].