Brystdug

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Brøstdug, bryst-dûg

SPROG

-

DEFINITION

Vest med ryg af samme stof som forstykkerne.

TID

Moth nævner brystdug omkring 1700. (Moth: ”Bryst-dûg”)

FORKLARING

Brystdugen var allerede kendt i 1500’årene blandt overklassen, hvorfra den som andet bredte sig udefter og blev meget yndet i alle kredse. Den havde ingen ærmer, men ryg og forstykker i samme tøj og knappedes midt ned foran. (Lorenzen, 1975:37).

Denne ærmeløse mandsvest blev brugt fra 1500-tallet og ca. 300 år frem. Ryg- og forstykke var af samme stof, og snit og længde fulgte de ydre dragtdele. (BSHL bd. 4: ”Brystdug”)

CITAT

Adresseavisen den 12 Marts 1762. ”Undvigte. Fra Gislinge Gaards Gods, er sidstleden den 6 Martii af sin Tieneste hos Gaardmanden Jens Larsen i Gislinge Bye, men ved sidste Land=Melize Session indskrevet under det Holbeckske Compagnie, som Land Soldat, navnlig Hans Madsen, gammel 18 á 19 Aar, fød udi Taurntved bortløben, han er temmelig voxen af sin Alder, haver bredre Skuldre, fyldig Ansigt, og mørkeguult Haar, luder noget med Hovedet, ved Undvigelsen var han klædt med en hvid Vadmels Trøye, en rød under dito, en grøn Vadmels Brystdug, nye hvide Vadmels Buxer, bunden for Knæerne, hvide Strømper, en halvslidt rød og blaa Kram Nathue, brednæsede Skoe, med store brede Metalspænder udi, hvem som kand levere samme Deserteur ---” (Østergård kartotek).

FORFATTER

-

KILDER

-


BETYDNING 2

VARIATIONER

Brystdug, bryst-dug

SPROG

-

DEFINITION

Tøjstykke båret på brystet af kvinder.

TID

-

FORKLARING

En brystdug er et tøjstykke, som kvinder bærer på brystet (ODS: Bryst-dug) Se smække

CITAT

-

FORFATTER

Anne Friis Bertelsen, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen.

KILDER

Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, (BSHL).

Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, (Lorenzen 1975).

Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (Moth).

Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 2, 1920, http://ordnet.dk/ods, (ODS).

Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, (Østergård kartotek).