Buchlærred

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Buchlærred, bocklærred

SPROG

Eng.: Book linnen, Book checks and Stribes, Haarlemer Books linnens eller Bockjes. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bocklærred”) Ty.: Buchlinnen. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bocklærred”) Fr.: Fil d’épreuve eller Livrettes. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bocklærred”)

Juul og Rawert skriver, at stofstykkerne bliver lagt sammen som en bog, heraf navnet. (Juul 1807, ”Buchlærred”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bocklærred”)

DEFINITION

Tekstil, lærred. Vævet af hør eller bomuld. Hvidt, farvet, stribet eller ternet. Beskrives som groft. Størstedelen blev produceret i Sachsen, Schlesien, Bøhmen og Mæhren.

(Sachsen: nu delstat i Tyskland. Schlesien: område i Centraleuropa, størstedelen ligger nu i Polen. Bøhmen: nu Tjekkiet. Mæhren: område i Centraleuropa, nu en del af Tjekkiet).

TID

Omtales hos Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Buchlærred, Bocklærred”; Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bocklærred” og ”Bomuldstøi, Buchlærred”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at buchlærred eller bocklærred er et farvet, stribet eller ternet lærred af ”middelmådig Fiinhed”. Det fabrikeres for det meste i Sachsen, Schlesien, Bøhmen og Mæhren, herfra udføres det i tre kvaliteter over Hamborg til Holland, Spanien og Amerika. (Juul 1807, ”Buchlærred, Bocklærred”)

Rawert skriver i 1831, at bocklærred er et blåt og hvidt, sjældnere rødt og hvidt stribet eller ternet, groft lærred. Fremstilles også indfarvet i gult, blåt, rødt eller grønt og kaldes da ”Harlekynen”. En stor del fremstilles i Tyskland og appreteres (se appretering) i Haarlem (Holland). Herfra blev der tidligere eksporteret meget til Vestindien og Sydamerika, men nu (i 1831) kun lidt. Fremstilles desuden i Lauban (by i Schlesien), Bøhmen og flere andre steder i tre kvaliteter. (Rawert 1831, ”Linnede Varer, Bocklærred”og tillægget ”Bomuldstøi, Buchlærred”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].