Buckskin

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


01397x84.jpg

Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Buckskin, buckskind, bukskin, bukskind

SPROG

ODS: Fra engelsk buckskin, egentlig hjorteskind. (ODS, ”Bukskin(d)”)

DEFINITION

Skind. Normalt er det garvede hjorteskind, men ordet bruges også om skind fra geder.

TID

Lorenzen nævner, at der i et skifte fra 1737 indgår en buckskindsvest. Der er sandsynligvis på dette tidlige tidspunkt tale om en vest af hjorteskind. (Lorenzen 1975, s. 81)

FORKLARING

Ordet dækker over både skind fra hjorte og skind fra geder, muligvis fordi der er opstået en sammenblanding af ordene ”buckskind” og ”bukkeskind”.

BSHL skriver i 1995, at buckskin er en engelsk betegnelse, der egentlig betyder hjorteskind. (BSHL, ”Buckskin”)

Hos Lorenzen og ODS fremgår det også, at der er tale om skind fra hjorte. (Lorenzen 1975, s. 81; ODS, ”Buk-skin(d)”)

Andersen skriver i 1960, at ”buckskin” er skind af gedebukke. (Andersen 1960, s. 518).

Meyer skriver i 1924, at ”bukkeskind” er skind fra geder. (Meyer 1924, ”Bukkeskind”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Buckskin, buckskind, bukskin, bukskind

SPROG

ODS: Ordet kommer af det engelske ord buckskin, egentlig hjorteskind. (ODS, ”Bukskin(d)”)

DEFINITION

Fællesbetegnelse for forskellige tekstiler der overvejende fremstilles af groftspundet uldgarn, men ofte indgår der også andre materialer, f.eks. bomuld, og celluld. Der fremstilles også varianter udelukkende af bomuld. Væves i forskellige bindinger (se væveteknik) og beskrives som et kraftigt klædelignende tekstil (se klæde) i en jævn kvalitet. Anvendes især til habitter og frakker. Bomuldsvarianterne anvendes især til arbejdstøj.

Buckskin. Bet. 2

TID

Af THB og BSHL fremgår det, at buckskin stadig fremstilles i 1980’erne og 1990’erne. (THB, s. 138; BSHL, ”Buckskin”)

FORKLARING

BSHL skriver, at buckskin er en engelsk betegnelse, der egentlig betyder hjorteskind (se bet. 1), men som i dag bruges som fællesbetegnelse for kraftige habit- og frakkestoffer vævet i groftspundet uldgarn tilsat bomuld, celluld eller andre materialer. (BSHL, ”Buckskin”)

Salmonsen og Meyer skriver i henholdsvis 1916 og 1924, at buckskin er et klædelignende, som regel kipret (se kipperbinding) uldent stof, der efter vævningen valkes og overskæres på retten, det rues dog ikke som klæde (se valkning, overskæring og runing). Mønstret skifter med moden. Man skelner mellem vinter- og sommerbuckskin, de sidste er ofte halvuldne eller helt af bomuld, evt. iblandet hør. Bomulds-buckskin anvendes især til arbejdstøj. (Salmonsen, ”Buckskin”; Meyer, ”Buckskin”)

BHB skriver i 1943, at buckskin er en fællesbetegnelse for billige konfektionsvarer, som væves af et groftspundet uldgarn, der ofte indeholder bomuld og andre billige fibermaterialer. (BHB, ”Buckskin)

Textilbogen skriver i 1946, at buckskin ikke er et særlig veldefineret begreb. (Textil, bd. 1, s. 205). se citat.

THB skriver i 1983, at buckskin er et kraftig valket (se valkning) tekstil i uld, den tilsvarende bomuldsvare er duvetine. (THB, s. 138)

CITAT

”Buckskin er nutildags herhjemme et noget vagt Begreb. Ordet, der betyder Bukkeskind, stammer fra England, og der anses den oprindelige Vare at være en fintraadet, men vægtig Strøggarnsvare, vævet i en forstærket Kædesatin (se satinbinding. Red.), (……) og med et fint Luvdække. Herhjemme er Betegnelsen nærmest blevet et Fællesnavn for ret grovtraadede Habitstoffer af varierende Materialer og Bindinger; man taler saaledes om Strøggarnsbuckskin og mindre korrekt om kamgarnsbuckskin (se strøggarn og kamgarn. Red.). Navnet benyttes nærmest, hvis man ikke kender nogen mere træffende Betegnelse for et Habitstof og fortrinsvis for jævne Kvaliteter i Strøggarn, ofte med Shoddy- og Bomulds-indhold – ja ogsaa for Varer til Arbejdstøj af 100 % Bomuld i Mønstre som uldne Stoffer, Bomuldsbuckskin”. (Textil 1946, bd. 1, s. 205)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion og valg af illustration Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Møller, Mogens Birger: Tekstilhåndbogen. Borgen, 1983, [THB]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].