Burat

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Burat

SPROG

-

DEFINITION

Tekstil, vævet af halv floretsilke og halv uld (kilderne oplyser ikke, om det er garnet, der er spundet af halv silke og halv uld eller om de to materialer fordeler sig på henholdsvis kæde og skud). Beskrives som et let stof, der er kendt for sin styrke og gode kvalitet. Oprindelig fransk, men også produceret i Tyskland.

TID

Omtales af Juul i 1807, Rawert i 1831 og BHB i 1943. (Juul 1807, ”Burat”, Rawert 1831; ”Burat”; BHB, ”Burat”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at burat er et let fransk stof, som væves af halv floretsilke og halv uld. Det er kendt for sin styrke og gode kvalitet. Størstedelen produceres i de franske byer Rheims, Nismes, Bagneres og Langogne, men det fremstilles også i Tyskland. Det, som ikke anvendes indenlands, afsættes især til Italien, Spanien og Portugal. Opdeles i forskellige kvaliteter f.eks. Burat a gros grains, der væves som tamis, Burat a petits grains, Burat double og demi double. (Juul 1807, ”Burat”).

En identisk forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Burat”)

BHB skriver i 1943, at burat er et stærkt og let fransk stof, som væves af floretsilke og >kamgarn. Meget brugt i Frankrig, Italien, Spanien og Portugal. (BHB, ”Burat”)

Muligvis er der en sammenhæng mellem burat og tekstilet >barat, som også væves af silke og uld, men i en ringe kvalitet.

CITAT

”Burat, et let fransk Tøi, som væves af halv >Floretsilke og halv Uld. Formedelst dets Styrke og gode Bonitet, er det meget agtet baade i Frankrig og udenlands, især har det stærk Afsætning i Italien, Spanien og Portugal. Det forfærdiges meest i Rheims, Nismes, Bagneres og Langogne, samt paa nogle Steder i Tydskland. Man har forskiellige Sorter deraf, saasom: Burat a gros grains, der væves som Tamis, Burat a petits grains, Burat double og demi double og flere”.

(Juul 1807, ”Burat”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i : Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Meyer, Karl: Almindeligt, Illustreret Vareleksikon. 4. udg. Kbh.: H.Aschehoug & Co. 1924, [Meyer 1924]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].